4. juli 2009
ANALYSE: Palin har været rigtig klog!
Det kommer måske i virkeligheden ikke som den store overraskelse, at Sarah Palin ikke genopstiller til guvernørposten næste år.
Realiteten er, at når man ser frem mod primærvalgene forud for præsidentvalget om tre år, kan det blive meget svært for en siddende guvernør at stille op som præsidentkandidat - og især, hvis man er guvernør fra en stat som Alaska, der ligger langt væk fra vigtige stater som Iowa og New Hampshire.
Ser man tilbage i amerikansk politisk historie, var det svært at stille op som præsidentkandidat for både Bill Clinton og George W. Bush, som var guvernører i henholdsvis Arkansas og Texas, da de stillede op. Dengang var kampagnerne nok intense og kræve mange penge, men de var også kortere. Prøver man så at forestille sig en form for gentagelse af den seneste præsidentvalgkampangne, der varede i to år (!), og som er ligeså intens, men af samme årsag kræver flere penge, vil det være rigtig, rigtig svært at være guvernør fra Alaska og samtidig stille op som præsidentkandidat.
Derfor er Sarah Palins beslutning om ikke at genopstille i 2010 et godt og snedigt valg. Hun har indset, at hun ikke kan både kan være guvernør og præsidentkandidat. Det er enten-eller.
For de fleste - for ikke at sige alle - kommer det som et absolut chok, at Palin vælger at tage sin afsked stort set med det samme. Som jeg ser det, er der to grunde til den beslutning.
Den første er, at der er opstået et pludseligt tomrum i det republikanske parti, hvad angår mulige præsidentkandidater. South Carolinas guvernør, Mark Sanford, er blevet taget i at have en affære. Senator John Ensign fra Nevada har indrømmet en affære. Dertil kommer, at Mitt Romney hverken er nyt blod eller frisk blod, at Louisianas guvernør, Bobby Jindal, nok vil vente - han har nok at gøre i sin stat som guvernør - og at Minnesotas afgående guvernør, Tim Pawlenty, ikke er alt for spændende et valg.
Der ligger kort sagt en jysk motorvej uden biler og hastighedsgrænser åben for Palin. Og hun skal bare udnytte den rigtigt, hvis hun vil være republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Den anden grund ligger, som næsten alt andet i amerikansk politik i øjeblikket, i økonomien. Alaskas økonomi er hårdt ramt af situationen i USA, og Palin ville have stået over for det svære valg at hæve statens skatter. Det ville være politisk selvmord for hende at hæve skatterne, og senere stille op som præsidentkandidat!
De hårde beslutninger, Palin stod over for som guvernør, bliver derfor ryttet af banen. Hun smider dem godt nok i hovedet på den nye guvernør, men det er jo blot hovedreglen i politik: Tænk på dig selv, fuck de andre! Faktum er, at Palin er bedre stillet end f.eks. Bobby Jindal.
Konklusionen er, at Sarah Palin er den af de mulige republikanske præsidentkandidater, der står med de bedste kort på hånden lige nu, fordi hun var været rigtig, rigtig klog. Et helt andet spørgsmål er dog: Kan hun slå Barack Obama? Svaret må nok være et rungende nej.
Realiteten er, at når man ser frem mod primærvalgene forud for præsidentvalget om tre år, kan det blive meget svært for en siddende guvernør at stille op som præsidentkandidat - og især, hvis man er guvernør fra en stat som Alaska, der ligger langt væk fra vigtige stater som Iowa og New Hampshire.
Ser man tilbage i amerikansk politisk historie, var det svært at stille op som præsidentkandidat for både Bill Clinton og George W. Bush, som var guvernører i henholdsvis Arkansas og Texas, da de stillede op. Dengang var kampagnerne nok intense og kræve mange penge, men de var også kortere. Prøver man så at forestille sig en form for gentagelse af den seneste præsidentvalgkampangne, der varede i to år (!), og som er ligeså intens, men af samme årsag kræver flere penge, vil det være rigtig, rigtig svært at være guvernør fra Alaska og samtidig stille op som præsidentkandidat.
Derfor er Sarah Palins beslutning om ikke at genopstille i 2010 et godt og snedigt valg. Hun har indset, at hun ikke kan både kan være guvernør og præsidentkandidat. Det er enten-eller.
For de fleste - for ikke at sige alle - kommer det som et absolut chok, at Palin vælger at tage sin afsked stort set med det samme. Som jeg ser det, er der to grunde til den beslutning.
Den første er, at der er opstået et pludseligt tomrum i det republikanske parti, hvad angår mulige præsidentkandidater. South Carolinas guvernør, Mark Sanford, er blevet taget i at have en affære. Senator John Ensign fra Nevada har indrømmet en affære. Dertil kommer, at Mitt Romney hverken er nyt blod eller frisk blod, at Louisianas guvernør, Bobby Jindal, nok vil vente - han har nok at gøre i sin stat som guvernør - og at Minnesotas afgående guvernør, Tim Pawlenty, ikke er alt for spændende et valg.
Der ligger kort sagt en jysk motorvej uden biler og hastighedsgrænser åben for Palin. Og hun skal bare udnytte den rigtigt, hvis hun vil være republikanernes præsidentkandidat i 2012.
Den anden grund ligger, som næsten alt andet i amerikansk politik i øjeblikket, i økonomien. Alaskas økonomi er hårdt ramt af situationen i USA, og Palin ville have stået over for det svære valg at hæve statens skatter. Det ville være politisk selvmord for hende at hæve skatterne, og senere stille op som præsidentkandidat!
De hårde beslutninger, Palin stod over for som guvernør, bliver derfor ryttet af banen. Hun smider dem godt nok i hovedet på den nye guvernør, men det er jo blot hovedreglen i politik: Tænk på dig selv, fuck de andre! Faktum er, at Palin er bedre stillet end f.eks. Bobby Jindal.
Konklusionen er, at Sarah Palin er den af de mulige republikanske præsidentkandidater, der står med de bedste kort på hånden lige nu, fordi hun var været rigtig, rigtig klog. Et helt andet spørgsmål er dog: Kan hun slå Barack Obama? Svaret må nok være et rungende nej.
Glædelig Independence Day!
I dag er det den amerikanske nationaldag, Independence Day. Det fejres naturligvis i hele USA - og i Danmark på Rebild Bakker - med taler, fest og fyrværkeri.Bloggen ønsker alle amerikanske i og uden for USA samt alle andre, der fejrer dagen, en rigtig god og dejlig Independence Day. Tillykke med fødselsdagen, USA!
3. juli 2009
Palin går af 26. juli
Alaskas republikanske guvernør, Sarah Palin, har besluttet at forlade posten som guvernør - og det sker allerede senere på måneden, nemlig den 26. juli. Hun vil ifølge hende selv tilbage til privatlivets fred.
Den 45-årige Palins popularitet har været dalende, siden hun blev vicepræsidentkandidat ved præsidentvalget i 2008, men hun betragtes som en stjerne i republikanernes egne rækker, og det forventes, at hun vil forsøge sig som præsidentkandidat i 2012.
For mange eksperter og republikanske strateger kommer det dog som et chok, at hun allerede går af stort set med det samme og altså godt halvandet år inden guvernørvalget i 2010. "Man har set meget til åndssvag opførsel fra republikanske guvernører og ledere i de sidste tre måneder, men den her beslutning topper dem alle," lyder det fra en republikansk strateg.
Palins afløser er viceguvernør Sean Parnell, der også er republikaner.
Kilde: Flere nyhedsmedier (citat fra Washington Post).
Den 45-årige Palins popularitet har været dalende, siden hun blev vicepræsidentkandidat ved præsidentvalget i 2008, men hun betragtes som en stjerne i republikanernes egne rækker, og det forventes, at hun vil forsøge sig som præsidentkandidat i 2012.
For mange eksperter og republikanske strateger kommer det dog som et chok, at hun allerede går af stort set med det samme og altså godt halvandet år inden guvernørvalget i 2010. "Man har set meget til åndssvag opførsel fra republikanske guvernører og ledere i de sidste tre måneder, men den her beslutning topper dem alle," lyder det fra en republikansk strateg.
Palins afløser er viceguvernør Sean Parnell, der også er republikaner.
Kilde: Flere nyhedsmedier (citat fra Washington Post).
Kilder: Palin genopstiller ikke
Ifølge flere kilder tæt på Alaskas republikanske guvernør, Sarah Palin, vil hun ikke genopstille til posten ved valget i 2010. Hendes beslutning kommer angiveligt, fordi hun vil være frit stillet til at arbejde på at blive sit parts præsidentkandidat i 2012.
Beslutningen er altså ikke officiel endnu.
Beslutningen er altså ikke officiel endnu.
27. juni 2009
Rådgiverne i bad
Under den årlige picnic med Kongressens medlemmer og ansatte ved Det Hvide Hus kunne man få lejlighed til at sende de øverste rådgivere for præsident Barack Obama en tur i vandet - og selv Obama kunne ikke holde sig tilbage...
24. juni 2009
South Carolinas guvernør indrømmer affære
Han sagde undskyld til så mange mennesker, at der tilbage i verden formentlig ikke er et menneske, som ikke fik en undskyldning fra South Carolinas republikanske guvernør Mark Sanford.
Og så nåede han til det, som han unskyldte for: "Jeg har været utro over for min kone ... Jeg har udviklet et romantisk forhold til, hvad der begyndte med at være en god argentisk ven, og som så endte med at være så meget mere," sagde Sanford i dag.
Dermed faldt brikkerne på plads i en af de mest bizarre politiske sager i nyere amerikansk historie.
I sidste uge forsvandt Sanford, og hans kone, hans venner, hans partifæller og hans stab anede ikke, hvor han var, og det udviklede sig til en længere historie, hvor alle forsøgte at spore guvernøren. Han havde ringet fra sin mobiltelefon lørdag, viste det sig, og tirsdag oplyste hans stab, at han var ude og vandre et sted på naturstien Appalachian Trails.
I går kom det så frem, at han - uden at advisere nogen, og uden at overdrage magten i staten til andre - var rejst til Buenos Aires i Argentina. Først sagde han, at han havde været alene i Buenos Aires, men på pressemødet onsdag aften dansk tid lagde han kortene på bordene.
"Var du alene?" spurgte en journalist. "Åbenlyst ikke," svarede han. Underforstået: Han havde været sammen med den argentiske kvinde i Buenos Aires.
På pressemødet oplyste Sanford også, at han øjeblikkeligt ville trække sig fra posten som formand for den republikanske guvernørsammenslutning, og han erkendte også mere eller mindre, at han ikke længere regnede sig som mulig republikansk præsidentkandidat i 2012.
Han og hans kone havde i månedsvis haft problemer i ægteskabet, og de havde gået til bibelsk ægteskabsrådgivning, sagde han, og hvis han havde en dollar for hver gang, han undskyldte over for sin kone og over for sine fire skolesøgende børn, så ville han være mangemillionær.
Sanford har ofte i sine valgkampe - først til Kongressen og senere til guvernørposten - brugt sin familie i sine valgreklamer, og hans fire drenge har ofte omgivet ham på pressebilleder.
Kilde: Berlingske Tidende.
Og så nåede han til det, som han unskyldte for: "Jeg har været utro over for min kone ... Jeg har udviklet et romantisk forhold til, hvad der begyndte med at være en god argentisk ven, og som så endte med at være så meget mere," sagde Sanford i dag.
Dermed faldt brikkerne på plads i en af de mest bizarre politiske sager i nyere amerikansk historie.
I sidste uge forsvandt Sanford, og hans kone, hans venner, hans partifæller og hans stab anede ikke, hvor han var, og det udviklede sig til en længere historie, hvor alle forsøgte at spore guvernøren. Han havde ringet fra sin mobiltelefon lørdag, viste det sig, og tirsdag oplyste hans stab, at han var ude og vandre et sted på naturstien Appalachian Trails.
I går kom det så frem, at han - uden at advisere nogen, og uden at overdrage magten i staten til andre - var rejst til Buenos Aires i Argentina. Først sagde han, at han havde været alene i Buenos Aires, men på pressemødet onsdag aften dansk tid lagde han kortene på bordene.
"Var du alene?" spurgte en journalist. "Åbenlyst ikke," svarede han. Underforstået: Han havde været sammen med den argentiske kvinde i Buenos Aires.
På pressemødet oplyste Sanford også, at han øjeblikkeligt ville trække sig fra posten som formand for den republikanske guvernørsammenslutning, og han erkendte også mere eller mindre, at han ikke længere regnede sig som mulig republikansk præsidentkandidat i 2012.
Han og hans kone havde i månedsvis haft problemer i ægteskabet, og de havde gået til bibelsk ægteskabsrådgivning, sagde han, og hvis han havde en dollar for hver gang, han undskyldte over for sin kone og over for sine fire skolesøgende børn, så ville han være mangemillionær.
Sanford har ofte i sine valgkampe - først til Kongressen og senere til guvernørposten - brugt sin familie i sine valgreklamer, og hans fire drenge har ofte omgivet ham på pressebilleder.
Kilde: Berlingske Tidende.
20. juni 2009
17. juni 2009
Senator indrømmer affære
Senator John Ensign (R-Nevada) indrømmede i går til en affære med en ukendt kvinde, som er en ven af Ensigns familie, og arbejdede for hans kampagne.
14. juni 2009
Kronik: Reformer skolesystemet
"Hvis Barack Obama virkelig vil gøre USA til et land med lige muligheder for alle, skal han sætte ind med en skrap reform over for det stive, offentlige skolesystem. Det kræver først og fremmest et opgør med en af det demokratiske partis faste støtter – lærernes fagforeninger."
Sådan lyder indledningen til dagens kronik i Berlingske Tidende, skrevet af forfatteren Lars Hvidberg, der er bosiddende i USA. Han kalder reformen af det amerikanske skolesystem "en nødvendig reform".
Læs kronikken her.
Sådan lyder indledningen til dagens kronik i Berlingske Tidende, skrevet af forfatteren Lars Hvidberg, der er bosiddende i USA. Han kalder reformen af det amerikanske skolesystem "en nødvendig reform".
Læs kronikken her.
13. juni 2009
10. juni 2009
Kæmpe overraskelse: McAuliffe taber primærvalg
Den demokratiske statssenator, Creigh Deeds, har vundet et overraskende sejr i det demokratiske primærvalg i Virginia forud for guvernørvalget i november. Outsideren slog Terry McAuliffe - favoritten - og Brian Moran.
Såvel McAuliffe som Moran havde flere penge til føre valgkamp og stod bedre i meningsmålingerne end Deeds.
Den 51-årige statssenator slog McAuliffe og Moran i alle Virginias regioner, inklusiv det liberale og stemmerige nordlige Virginia. Deeds er "pro-gun" og forholdsvis konservativ på trods af, at han er demokrat - og dermed ikke ligefrem et match med vælgerne i det nordlige Virginia. Rent faktisk var hans sejr så markant, at han vandt 10 ud af 11 kongresdistrikter.
I guvernørvalget skal Deeds møde Virginias republikanske justitsminister, Robert McDonnell. Det bliver dermed en gentagelse af valgkampen i 2004 - som dog var til justitsministerposten - som McDonnell altså vandt, men med snæver margin.
Kilde: Washington Post.
Såvel McAuliffe som Moran havde flere penge til føre valgkamp og stod bedre i meningsmålingerne end Deeds.
Den 51-årige statssenator slog McAuliffe og Moran i alle Virginias regioner, inklusiv det liberale og stemmerige nordlige Virginia. Deeds er "pro-gun" og forholdsvis konservativ på trods af, at han er demokrat - og dermed ikke ligefrem et match med vælgerne i det nordlige Virginia. Rent faktisk var hans sejr så markant, at han vandt 10 ud af 11 kongresdistrikter.
I guvernørvalget skal Deeds møde Virginias republikanske justitsminister, Robert McDonnell. Det bliver dermed en gentagelse af valgkampen i 2004 - som dog var til justitsministerposten - som McDonnell altså vandt, men med snæver margin.
Kilde: Washington Post.
7. juni 2009
5. juni 2009
Obama: "En ny begyndelse for forholdet mellem USA og muslimer
I en stor tale i Egyptens hovedstad, Kairo, i dag foreslog USA's præsident Barack Obama en ny begyndelse på forholdet mellem USA og den muslimske verden.
3. juni 2009
Program om livet i Det Hvide Hus
I går aftes sendte NBC et program om livet i Det Hvide Hus med titlen "Inside the Obama White House". Se det her.
ANALYSE: Obamas demokratiske problem
De fleste af os kan kun tænke os til de interessante møder, som foregår bag lukkede døre i Det Hvide Hus. Tænk, hvis man kunne være en flue på væggen. Man kan kun forestille sig de livlige diskussioner.
Interessant – eller måske mere øjenåbnende – var et møde i midten af april om Obama-administrationens klimapolitik helt sikkert også. Præsidenten selv deltog ikke, men det gjorde en lang række ministre, eksperter og politiske rådgivere. Eksperterne ville have en markant nedgang i CO2-udslippet, ligesom den nye præsident Obama havde lovet vælgerne. Men de politiske rådgivere (spindoktorerne) måtte minde om en væsentlig ting: Demokraterne i Kongressen – og slet ikke republikanerne – ville ikke gå med til en så markant nedgang, som det blev foreslået. Demokraterne, især dem fra de såkaldte ”kul-stater” (bl.a. Pennsylvania, West Virginia og Montana), ville ikke være lige til at lege med.
Og sådan er det gået i de første måneder af præsident Barack Obamas embedstid. Nuvel, der har været lovgivningsmæssige sejre – tænk på den store økonomiske redningsplan på $787 milliarder, den største i amerikansk historie. Men det overordnede billede må dog siges at være, at Obama har lært, hvor svært det kan være at få gennemført sine projekter, selv når hans eget parti har klart flertal.
Obama har lært, at den egentlige opposition til hans projekter kommer fra egne rækker. Fra demokraterne.
Med en efterhånden højere og højere frekvens har demokraterne i Kongressen lavet ridser i præsidentens lak og i hans valgløfter. De har udvandet hans reformer, fjernet mulige indtægtsmuligheder for staten og beskyttet deres vigtige valgdistrikter. Men Obama er godt klar over det – eller er i hvert fald blevet det: ”Jeg har ingen illusioner om, at jeg pludselig får et nikkedukke-Senat. Der er demokrater, som ikke er enige med mig om alt, og det er sådan, det skal være,” sagde Obama ved sin seneste pressekonference.
Ikke desto mindre ”hjælper” demokraterne i Kongressen med til at underminere Obamas lovgivningsmuligheder. Demokrater fra landbrugsstater (f.eks. Iowa og Nebraska) var med til at blokere for mindre landbrugsstøtte. Demokraterne i Senatets Økonomiudvalg var med til at blokere for en skattestigning for velgørenhedsdonationer for at finansiere Obamas sundhedsreform.
I slutningen af april kom det største nederlag for Obama i Kongressen indtil nu, da en lovændring om mulighederne for gældssanering – et af Obamas store valgløfter – blev nedstemt. Det Hvide Hus udtalte sig ikke om nederlaget, men senator Dick Durbin, der er en af Obamas tætteste allierede og støtter, var stiktosset, og beskyldte sin kolleger for at være i lommen på bankernes lobbyister.
Et andet af Obamas store valgløfter, nemlig sundhedsreformen, er løbet ind i problemer, primært fordi man ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for reformen. Obama vil have udvidet sygesikringsdækning og reducerede udgifter for den enkelte amerikaner – resultatet vil dog langt fra gå så langt, tegner det til.
Præsident Obama må altså leve med sit demokratiske problem. Spørgsmålet er imidlertid hvor længe, han har tænkt sig at acceptere det faktum. På et tidspunkt må han trække en streg i sandet. Han må sætte en grænse over for sine med-demokrater.
Interessant – eller måske mere øjenåbnende – var et møde i midten af april om Obama-administrationens klimapolitik helt sikkert også. Præsidenten selv deltog ikke, men det gjorde en lang række ministre, eksperter og politiske rådgivere. Eksperterne ville have en markant nedgang i CO2-udslippet, ligesom den nye præsident Obama havde lovet vælgerne. Men de politiske rådgivere (spindoktorerne) måtte minde om en væsentlig ting: Demokraterne i Kongressen – og slet ikke republikanerne – ville ikke gå med til en så markant nedgang, som det blev foreslået. Demokraterne, især dem fra de såkaldte ”kul-stater” (bl.a. Pennsylvania, West Virginia og Montana), ville ikke være lige til at lege med.
Og sådan er det gået i de første måneder af præsident Barack Obamas embedstid. Nuvel, der har været lovgivningsmæssige sejre – tænk på den store økonomiske redningsplan på $787 milliarder, den største i amerikansk historie. Men det overordnede billede må dog siges at være, at Obama har lært, hvor svært det kan være at få gennemført sine projekter, selv når hans eget parti har klart flertal.
Obama har lært, at den egentlige opposition til hans projekter kommer fra egne rækker. Fra demokraterne.
Med en efterhånden højere og højere frekvens har demokraterne i Kongressen lavet ridser i præsidentens lak og i hans valgløfter. De har udvandet hans reformer, fjernet mulige indtægtsmuligheder for staten og beskyttet deres vigtige valgdistrikter. Men Obama er godt klar over det – eller er i hvert fald blevet det: ”Jeg har ingen illusioner om, at jeg pludselig får et nikkedukke-Senat. Der er demokrater, som ikke er enige med mig om alt, og det er sådan, det skal være,” sagde Obama ved sin seneste pressekonference.
Ikke desto mindre ”hjælper” demokraterne i Kongressen med til at underminere Obamas lovgivningsmuligheder. Demokrater fra landbrugsstater (f.eks. Iowa og Nebraska) var med til at blokere for mindre landbrugsstøtte. Demokraterne i Senatets Økonomiudvalg var med til at blokere for en skattestigning for velgørenhedsdonationer for at finansiere Obamas sundhedsreform.
I slutningen af april kom det største nederlag for Obama i Kongressen indtil nu, da en lovændring om mulighederne for gældssanering – et af Obamas store valgløfter – blev nedstemt. Det Hvide Hus udtalte sig ikke om nederlaget, men senator Dick Durbin, der er en af Obamas tætteste allierede og støtter, var stiktosset, og beskyldte sin kolleger for at være i lommen på bankernes lobbyister.
Et andet af Obamas store valgløfter, nemlig sundhedsreformen, er løbet ind i problemer, primært fordi man ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for reformen. Obama vil have udvidet sygesikringsdækning og reducerede udgifter for den enkelte amerikaner – resultatet vil dog langt fra gå så langt, tegner det til.
Præsident Obama må altså leve med sit demokratiske problem. Spørgsmålet er imidlertid hvor længe, han har tænkt sig at acceptere det faktum. På et tidspunkt må han trække en streg i sandet. Han må sætte en grænse over for sine med-demokrater.
2. juni 2009
Pawlenty genopstiller ikke
Minnesotas republikanske guvernør, Tim Pawlenty, meddelte i dag, at han ikke genopstiller til posten som guvernør for en tredje periode næste år."Jeg har stadig en masse idéer og energi tilbage, men det bør ikke være en permanent stilling at være guvernør," sagde Pawlenty, der betragtes som en mulig præsidentkandidat i 2012 - det ville han dog ikke sige noget om i dag. Men han gav dog et hint om, at han vil blive i politik. "Mit parti behøver nye idéer, ny politik, og jeg mener, jeg kan bidrage til det," sagde han.
Den 48-årige Pawlenty er konservativ med arbejderrøder, og han blev i 2002 og 2006 højreorienteret guvernør i en venstreorienteret stat. Han har siden præsidentvalget sidste år været en oplagt præsidentkandidat, og han har længe ladet muligheden ligge åben.
Kilder tæt på Pawlenty siger, at de forventer, han stiller op til de republikanske primærvalg. De siger også, at han har haft svært ved at tage beslutningen om at genopstille til guvernørposten eller vente til 2012. Men beslutningen om ikke at genopstille vil spare ham for en dyr og sandsynligvis svær valgkamp i 2010, hvor et nederlag ville være næsten fatalt for udsigterne til deltagelsen i republikansk primærvalg.
Kilde: WCCO.
Republikansk primærvalg i New Jersey i dag
Republikanerne i New Jersey går til primærvalg i dag. Der skal vælges en kandidat forud for guvernørvalget i staten til november. Favorit er Chris Christie, der er oppe mod Steve Lonegan. Ifølge den sidste meningsmåling inden primærvalget fører Christie med 54 % mod 30 % til Lonegan. 11 % har ikke besluttet sig.
1. juni 2009
Nancy Reagan taler ud
I en stor artikel taler Nancy Reagan ud om en række emner og personer. Læs, hvad hun har at sige om præsident Barack Obama, Michelle Obama, præsident George W. Bush og hendes mand, præsident Ronald Reagans, politiske arv.
Coburn genopstiller
Senator Tom Coburn (R-Texas) har omsider besluttet sig for at genopstille ved midtvejsvalget næste år. Der har ellers længere været tale om, at han ikke ville genopstille.
"Min beslutning om at stille op igen skete ud fra realiteten om, at vores lands fremtid er på spil," siger Coburn. "Det egentlige problem er, at vi ikke har ledere, som vil tale om den egentlige problemer. De er mere bekymret over, hvad der er i deres egen interesse, end hvad der er i nationens langsigtede bedste interesse," fortsætter han.
Den 61-årige Coburn var først medlem af Repræsentanternes Hus 1995-2001, inden han valgte at stille op til Senatet i 2004. Han gør det da også klart, at hvis han bliver genvalgt, vil det blive hans sidste periode som senator.
Der er ingen modstandere til Coburn, hvis popularitet konstant ligger på over 60 %.
Kilde: Tulsa World.
"Min beslutning om at stille op igen skete ud fra realiteten om, at vores lands fremtid er på spil," siger Coburn. "Det egentlige problem er, at vi ikke har ledere, som vil tale om den egentlige problemer. De er mere bekymret over, hvad der er i deres egen interesse, end hvad der er i nationens langsigtede bedste interesse," fortsætter han.
Den 61-årige Coburn var først medlem af Repræsentanternes Hus 1995-2001, inden han valgte at stille op til Senatet i 2004. Han gør det da også klart, at hvis han bliver genvalgt, vil det blive hans sidste periode som senator.
Der er ingen modstandere til Coburn, hvis popularitet konstant ligger på over 60 %.
Kilde: Tulsa World.
31. maj 2009
ANALYSE: Forandring ville fryde republikanerne
De virker som en truet dyreart. Republikanerne.
De tabte midtvejsvalget i 2006. De tabte præsidentvalget i 2008. Senest tabte de et specialvalg til Repræsentanternes Hus i et New York-distrikt, der ellers er sikkert republikansk, og fik yderligere salt i såret, da senator Arlen Specter besluttede sig for, at taburetklæberi er bedre end at bevare sin politiske troværdighed.
Samtidig viser meningsmålingerne, at blot én fjerdedel af vælgerne anser dem selv for at være republikanere. De uafhængige vælgere tenderer mod demokraterne. Kun fem stater er såkaldte solide republikanske. Vælgerne bliver – ikke for at være racistisk – mindre hvidt, mindre landligt og mindre kristent. Med andre ord bliver vælgerne mindre republikansk rent demografisk.
Republikanske ledere og strateger, der havde fuldstændig kontrol over Washington, D.C., for bare tre år siden, siger nu, at de er i gang med at genopbygge partiet til igen at besidde ”status om et nationalt parti”. De bruger fokusgrupper til at justere partiets brand.
Men demokraterne graver graven dybere ved at udgive bøger om døden over det konservative Amerika, og om hvordan demokraterne vil dominere den næste generation (lyder det i øvrigt bekendt?!).
Mindretalspartiet ser altid svagt ud udefra. Medlemmerne virker kluntet, og de er næsten komiske at se på. Det ville måske også hjælpe lidt på det, hvis de republikanske talsmænd ikke havde det samme forhold til folk som Karl Rove og Dick Cheney – eller for den sags skyld George W. Bush – som de nu engang har. Der skal friske ansigter til.
Demokratiske kritikere siger, at det republikanske parti er partiet uden idéer. Men det er faktisk helt forkert. Republikanerne har masser af idéer – og det er hele problemet! Idéerne er nemlig ude af trit med dagens USA og med amerikanernes indstilling. Det er ekstremt konservative idéer med forbundet med den upopulære præsident George W. Bush, der samtidig er manden, som ”hjalp” med at reducere partiets base til den konservative del af den amerikanske befolkning.
Republikanerne er gået fra at have en dagsorden for flertallet til at have en dagsorden for mindretallet. Det konservative mindretal.
Problemerne for republikanerne og deres parti er – som formanden Michael Steele så rammende har sagt det – at der ”absolut ingen grund, ingen, er til at stole på vores ord og handlinger”. De tilhængere, som endnu ikke er hoppet fra borde, vil have partiet endnu mere til højre. Det er også vanskeligt at forestille sig, hvem man kan diske op med som præsidentkandidat i 2012, der har national appel.
Hvis republikanerne fortsat skal være af national relevans, må der forandring til. Og som man siger: Forandring fryder.
De tabte midtvejsvalget i 2006. De tabte præsidentvalget i 2008. Senest tabte de et specialvalg til Repræsentanternes Hus i et New York-distrikt, der ellers er sikkert republikansk, og fik yderligere salt i såret, da senator Arlen Specter besluttede sig for, at taburetklæberi er bedre end at bevare sin politiske troværdighed.
Samtidig viser meningsmålingerne, at blot én fjerdedel af vælgerne anser dem selv for at være republikanere. De uafhængige vælgere tenderer mod demokraterne. Kun fem stater er såkaldte solide republikanske. Vælgerne bliver – ikke for at være racistisk – mindre hvidt, mindre landligt og mindre kristent. Med andre ord bliver vælgerne mindre republikansk rent demografisk.
Republikanske ledere og strateger, der havde fuldstændig kontrol over Washington, D.C., for bare tre år siden, siger nu, at de er i gang med at genopbygge partiet til igen at besidde ”status om et nationalt parti”. De bruger fokusgrupper til at justere partiets brand.
Men demokraterne graver graven dybere ved at udgive bøger om døden over det konservative Amerika, og om hvordan demokraterne vil dominere den næste generation (lyder det i øvrigt bekendt?!).
Mindretalspartiet ser altid svagt ud udefra. Medlemmerne virker kluntet, og de er næsten komiske at se på. Det ville måske også hjælpe lidt på det, hvis de republikanske talsmænd ikke havde det samme forhold til folk som Karl Rove og Dick Cheney – eller for den sags skyld George W. Bush – som de nu engang har. Der skal friske ansigter til.
Demokratiske kritikere siger, at det republikanske parti er partiet uden idéer. Men det er faktisk helt forkert. Republikanerne har masser af idéer – og det er hele problemet! Idéerne er nemlig ude af trit med dagens USA og med amerikanernes indstilling. Det er ekstremt konservative idéer med forbundet med den upopulære præsident George W. Bush, der samtidig er manden, som ”hjalp” med at reducere partiets base til den konservative del af den amerikanske befolkning.
Republikanerne er gået fra at have en dagsorden for flertallet til at have en dagsorden for mindretallet. Det konservative mindretal.
Problemerne for republikanerne og deres parti er – som formanden Michael Steele så rammende har sagt det – at der ”absolut ingen grund, ingen, er til at stole på vores ord og handlinger”. De tilhængere, som endnu ikke er hoppet fra borde, vil have partiet endnu mere til højre. Det er også vanskeligt at forestille sig, hvem man kan diske op med som præsidentkandidat i 2012, der har national appel.
Hvis republikanerne fortsat skal være af national relevans, må der forandring til. Og som man siger: Forandring fryder.
Obama på besøg hos paven
Pave Benedikt XVI tager imod præsident Barack Obama i Vatikanet tidligt i juli. Det siger diplomatiske kilder i dag.
Obama skal omkring samme tidspunkt deltage i et G8-topmøde i Italien for verdens førende industrilande.
Den præcise dato for mødet mellem paven og Obama er stadig ikke kendt. Italienske medier rapporterer, at den 10. juli er et godt bud. Det er umiddelbart efter afslutningen på G8-topmødet, som begynder den 8. juli.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.27. maj 2009
Obama til Saudi-Arabien
Præsident Barack Obama besøger i næste uge Saudi-Arabien. Det oplyser Det Hvide Hus. Obama kommer til det arabiske kongedømme den 3. juni, og på dagsordenen står bl.a. Iran og dets atomprogram. Han vil også drøfte med sine saudiske værter, hvordan man sættet nyt liv i fredsprocessen i Mellemøsten, hedder det.
Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør og i mange år en af USA's tætteste allierede i Mellemøsten.
Kilde: Flere nyhedsmedier.
Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør og i mange år en af USA's tætteste allierede i Mellemøsten.
Kilde: Flere nyhedsmedier.
Og ros til Danmark...
Det leverede præsident Barack Obama også i sin tale. Han brugte Danmark som eksempel på, hvordan fremtidens energipolitik bør se ud. Læs mere.
"Hvad der er sket i Las Vegas, bør IKKE blive i Las Vegas"
Sådan lød det i dag fra præsident Barack Obama, da han talte i Las Vegas om sin økonomiske redningsplan, som blev underskrevet for 100 dage siden.
Dagens citat
"White man racist nominee would be forced to withdraw. Latina woman racist should also withdraw."
- Newt Gingrich, en mulig republikansk præsidentkandidat i 2012?, om nomineringen af Sonia Sotomayor som ny højesteretsdommer. I en meddelelse på Twitter, der ikke fortjener oversættelse...
- Newt Gingrich, en mulig republikansk præsidentkandidat i 2012?, om nomineringen af Sonia Sotomayor som ny højesteretsdommer. I en meddelelse på Twitter, der ikke fortjener oversættelse...
26. maj 2009
Sotomayor nomineret til ny højesteretsdommer
Sonia Sotomayor er af præsident Barack Obama blevet nomineret til at blive ny højesteretsdommer. Hvis hun bliver godkendt af Senatet, vil hun blive den første latinamerikanske højesteretsdommer i USA's historie.
24. maj 2009
Obama holder Memorial Day-weekend
Præsident Barack Obama og hans familie er i Camp David henover Memorial Day-weekenden. Man forventer, at han her vil tænke nærmere over, hvem han skal nominere til den snart ledige post i Højesteret. Det skriver The Page.
Lidt fakta til søndagskaffen...
En ny bog ser på lidt politisk fakta om medlemmerne af Kongressen. Læs nogle af udplukkene.
Facebook-gruppe vil have ambassadør som præsident
En dansk Facebook-gruppe vil have den nu tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, republikaneren James P. Cain, som amerikansk præsident.
"Den karismatiske ambassadør Cain blev den mest populære og respekterede amerikanske ambassadør i Kongeriget Danmark nogensinde. Nu vil vi have ham som amerikansk præsident," hedder i gruppebeskrivelsen. "Jim gik virkelig direkte ind i vores hjerter og danskernes ånd, og han vil blive savnet meget," hedder det videre.
Gruppen vil have Cain til at stille op i forbindelse med præsidentvalget i 2016.
"Jeg fik idéen til gruppen kort før Cain rejste hjem. Rygtet om, at Cain ville gå efter præsidentembedet har verceret i flere år i amerikanske kredse i København, også blandt folk der stod Cain meget nær," siger gruppens stifter Kenneth Finsen, der planlægger at arrangere en tur til USA primært for gruppens medlemmer, hvis Cain skulle beslutte sig for at stille op som guvernør eller til Senatet ved valget i 2012.
Kenneth Finsen er også helt overbevist om, at den tidligere ambassadør har, hvad der skal til for at vinde et valg. "Cain er nok dét menneske jeg har mødt, som har gjort størst indtryk på mig. Allerede anden gang vi mødtes, kunne han huske mit navn og hvad jeg lavede. Han har i mine øjne alt det der skal til for at vinde vælgere - og valg!" siger Kenneth Finsen.
Cain stammer fra North Carolina, og var USA's ambassadør i Danmark fra februar 2006 til januar 2009, hvor han forlod posten samtidig med præsident George W. Bushs afgang fra præsidentembedet.
Denne historie er skrevet af bloggen selv, og ved alt brug af tekst og citater m.v. skal der henvises til denne blog.
"Den karismatiske ambassadør Cain blev den mest populære og respekterede amerikanske ambassadør i Kongeriget Danmark nogensinde. Nu vil vi have ham som amerikansk præsident," hedder i gruppebeskrivelsen. "Jim gik virkelig direkte ind i vores hjerter og danskernes ånd, og han vil blive savnet meget," hedder det videre.
Gruppen vil have Cain til at stille op i forbindelse med præsidentvalget i 2016.
"Jeg fik idéen til gruppen kort før Cain rejste hjem. Rygtet om, at Cain ville gå efter præsidentembedet har verceret i flere år i amerikanske kredse i København, også blandt folk der stod Cain meget nær," siger gruppens stifter Kenneth Finsen, der planlægger at arrangere en tur til USA primært for gruppens medlemmer, hvis Cain skulle beslutte sig for at stille op som guvernør eller til Senatet ved valget i 2012.
Kenneth Finsen er også helt overbevist om, at den tidligere ambassadør har, hvad der skal til for at vinde et valg. "Cain er nok dét menneske jeg har mødt, som har gjort størst indtryk på mig. Allerede anden gang vi mødtes, kunne han huske mit navn og hvad jeg lavede. Han har i mine øjne alt det der skal til for at vinde vælgere - og valg!" siger Kenneth Finsen.
Cain stammer fra North Carolina, og var USA's ambassadør i Danmark fra februar 2006 til januar 2009, hvor han forlod posten samtidig med præsident George W. Bushs afgang fra præsidentembedet.
Denne historie er skrevet af bloggen selv, og ved alt brug af tekst og citater m.v. skal der henvises til denne blog.
23. maj 2009
"Obamas arv: Gæld"
I ugens weekendklumme på Netavisen 180Grader.dk skriver Christian Bjørnskov om præsident Barack Obamas økonomiske politik og vurderer, hvordan det vil komme til at gå ham. Ifølge Bjørnskov fører Obama ""fransk" økonomisk politik og spiller hasard med hele den vestlige verdens økonomi".
Læs hele indlægget.
Christian Bjørnskov er lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus.
Læs hele indlægget.
Christian Bjørnskov er lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus.
Obama om sit forhold til Bush
I dette eksklusive interview med tv-stationen C-SPAN taler præsident Barack Obama om den seneste gang, han talte med fhv. præsident George W. Bush, efter Obama indtog Det Hvide Hus for godt fire måneder siden.
Negative Nancy
Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi (D-Californien), er kommet i vælten efter at have beskyldt CIA for at lyve om at bruge waterboarding på terrormistænkte. Men nu vil hun ikke sige om det - i dag talte hun udenom på et pressemøde, hvor hun blev spurgt til sagen.
Såvel republikanerne som CIA's (demokratiske) chef, Leon Panetta, har angrebet Pelosi for at tage fejl.
22. maj 2009
"Ja, jeg er uenig med Dick Cheney"
Den fhv. minister for indenlandsk sikkerhed, Tom Ridge, siger i dag i et interview med CNN, at den tidl. vicepræsident Dick Cheneys fortsatte anklager mod præsident Barack Obama om, at USA bliver gjort mere usikkert, er forkerte."Ja, jeg er uenig med Dick Cheney," siger Ridge, der måske stiller op til Senatet for sin hjemstat Pennsylvania næste år for republikanerne, og tilføjer, at han ikke mener, at landet er blevet mere udsat for angreb med Obama som præsident.
Ridge støttede senator John McCain (R-Arizona) ved præsidentvalget sidste år.
Men selvom Ridge er uenig med Cheney og hans tilgang til debatten, er han også uenig i Obamas tilgang. "Det er bare hele idéen om, at en tidligere republikansk vicepræsident holder en tale efter en siddende demokratisk præsident. Det skal udover grænsen for partipolitik," siger den moderate Ridge med henvisning til, at han ønsker mere tværpolitisk samarbejde.
Hele interviewet med Ridge sendes søndag.
Kilde: Political Ticker.
En stor byrde blev løftet
Det var et opvækkende øjeblik for den forhenværende præsident George W. Bush, da han gik en tur med sin hund, Barney, ved sit nye hjem i Dallas, Texas, og hunden skulle lave nr. to i naboens have.
"Og der stod jeg, tidligere amerikansk præsident, med en plastikpose på hånd for at samle skiddet op," sagde Bush tidligere i dag i en tale på et gymnasium i New Mexico. "Livet er på vej tilbage til normalen," fortsatte han.
Han fortalte gymnasieeleverne, at da han forlod præsidentembedet, blev en stor byrde løftet fra hans skuldre. "Jeg følte ikke længere det store ansvar, som jeg havde, mens jeg var i det ovale værelse. Og ærligt talt, det var en befriende følelse," sagde Bush.
USA's 43. præsident fik en varm velkomst på gymnasiet i Arteisa, New Mexico, i én af sine meget få officielle events siden januar.
Kilde: Roswell Daily Record.
"Og der stod jeg, tidligere amerikansk præsident, med en plastikpose på hånd for at samle skiddet op," sagde Bush tidligere i dag i en tale på et gymnasium i New Mexico. "Livet er på vej tilbage til normalen," fortsatte han.
Han fortalte gymnasieeleverne, at da han forlod præsidentembedet, blev en stor byrde løftet fra hans skuldre. "Jeg følte ikke længere det store ansvar, som jeg havde, mens jeg var i det ovale værelse. Og ærligt talt, det var en befriende følelse," sagde Bush.
USA's 43. præsident fik en varm velkomst på gymnasiet i Arteisa, New Mexico, i én af sine meget få officielle events siden januar.
Kilde: Roswell Daily Record.
Garanti fra Geither: "Underskud ned på holdbart niveau"
Hidtil har definitionen på en risikofri investering været at købe amerikanske statsobligationer, der har været regnet for verdens sikreste, fordi de er udstedt af verdens største økonomi. Men USA er i gang med at udstede ny statsgæld i et hidtil uset tempo, og det har ført til begyndende spekulationer om, at statsobligationerne måske ikke er så sikre igen.
I år venter Obama-administrationen selv, at den økonomiske krise og en række finanspolitiske redningspakker vil få budgetunderskuddet til at eksplodere til 12,9 % af bruttonationalproduktet.
"Det er meget vigtigt, at Kongressen og præsidenten vil føre en politik, der på mellemlang sigt får underskuddene ned på et holdbart niveau," siger finansminister Timothy Gaithner i et interview. Han oplyser, at målet er at reducere underskuddet til omkring tre procent af bruttonationalproduktet. Det tager dog tid, og Obama-administrationen venter officielt, at budgetunderskuddet falder til 8,5 % af bruttonationalproduktet i 2010 og til seks procent i 2011.
Gaithners udtalelser kommer efter verdens største og mest indflydelsesrige obligationsinvestor, Bill Gross fra kapitalforvalteren Pimco, har sagt at USA "på et tidspunkt" vil miste sin gyldne såkaldte "AAA"-kreditvurdering. Udtalelsen var formentlig med til at sætte såvel det amerikanske aktiemarked som obligationskurserne og dollaren under pres i går.
Kilde: Business.dk.
I år venter Obama-administrationen selv, at den økonomiske krise og en række finanspolitiske redningspakker vil få budgetunderskuddet til at eksplodere til 12,9 % af bruttonationalproduktet.
"Det er meget vigtigt, at Kongressen og præsidenten vil føre en politik, der på mellemlang sigt får underskuddene ned på et holdbart niveau," siger finansminister Timothy Gaithner i et interview. Han oplyser, at målet er at reducere underskuddet til omkring tre procent af bruttonationalproduktet. Det tager dog tid, og Obama-administrationen venter officielt, at budgetunderskuddet falder til 8,5 % af bruttonationalproduktet i 2010 og til seks procent i 2011.
Gaithners udtalelser kommer efter verdens største og mest indflydelsesrige obligationsinvestor, Bill Gross fra kapitalforvalteren Pimco, har sagt at USA "på et tidspunkt" vil miste sin gyldne såkaldte "AAA"-kreditvurdering. Udtalelsen var formentlig med til at sætte såvel det amerikanske aktiemarked som obligationskurserne og dollaren under pres i går.
Kilde: Business.dk.
Venstrefløjen skuffet over Obama
Den amerikanske venstrefløj er skuffet over præsident Barack Obama.
Slut med tortur. Slut med ulovlige indespærringer. Slut med Guantanamo. Slut med krigene i Irak og Afghanistan. Slut med militære domstole. Slut med at skjule hemmeligheder. Slut med at lade bødler slippe fri. Sådan lød det under valgkampen, men i dag er tonen en anden.
Er Obama i virkeligheden blot en Bush 2.0 - eller Bush den tredje, om man vil?
Det skriver Berlingske Tidendes David Trads om. Læs artiklen.
Slut med tortur. Slut med ulovlige indespærringer. Slut med Guantanamo. Slut med krigene i Irak og Afghanistan. Slut med militære domstole. Slut med at skjule hemmeligheder. Slut med at lade bødler slippe fri. Sådan lød det under valgkampen, men i dag er tonen en anden.
Er Obama i virkeligheden blot en Bush 2.0 - eller Bush den tredje, om man vil?
Det skriver Berlingske Tidendes David Trads om. Læs artiklen.
21. maj 2009
McAuliffe stadig demokraternes favorit i Virginia
Forud for demokraternes primærvalg ved guvernørvalget i Virginia kan den tidligere kampagneleder for Hillary Clinton, Terry McAuliffe, glæde sig over, at meningsmålingerne stadig har ham som klar favorit til at blive guvernørkandidat.
Den seneste meningsmåling viser således, at McAuliffe fører med 37 % mod modkandidaterne Creigh Deeds og Brian Moran på henholdsvis 26 % og 22 %.
Mange af de adspurgte i meningsmålingen - hele 57 % - siger dog, at de endnu ikke har besluttet sig eller måske vil skifte mening inden primærvalget, der afholdes den 9. juni.
Men så stopper glæden også for McAuliffe. Når det kommer til selve guvernørvalget, der afholdes i november, er han nemlig bagud i forhold til den republikanske guvernørkandidat, Bob McDonnell, med seks procentpoint. Det samme gælder i øvrigt for Deeds, mens Moran er bagud med ti procentpoint.
Kilde: SurveyUSA.
Den seneste meningsmåling viser således, at McAuliffe fører med 37 % mod modkandidaterne Creigh Deeds og Brian Moran på henholdsvis 26 % og 22 %.
Mange af de adspurgte i meningsmålingen - hele 57 % - siger dog, at de endnu ikke har besluttet sig eller måske vil skifte mening inden primærvalget, der afholdes den 9. juni.
Men så stopper glæden også for McAuliffe. Når det kommer til selve guvernørvalget, der afholdes i november, er han nemlig bagud i forhold til den republikanske guvernørkandidat, Bob McDonnell, med seks procentpoint. Det samme gælder i øvrigt for Deeds, mens Moran er bagud med ti procentpoint.
Kilde: SurveyUSA.
Obama til Senatet: Guantanamo-fanger skal til USA
USA's præsident, Barack Obama, vil presse på for at få lukket USA's omstridte fangelejr Guantanamo på Cuba, selv om hans planer møder modstand hos såvel politiske venner som fjender i Kongressen.Han sagde i dag i en tale, at nogle af de 240 fanger vil blive overført til topsikrede fængsler i selve USA trods frisk modstand mod denne løsning. Han tilføjede, at omkring 50 vil blive sendt til andre lande.
Senatet vedtog sent i går aftes næsten enstemmigt at afvise, at terrormistænkte fra Guantánamo overflyttes til amerikansk territorium (læs historien på bloggen).
"Vi vil ikke løslade nogen, som vil bringe vores nationale sikkerhed i fare. Vi vil heller ikke løslade fanger i selve USA, som kan bringe det amerikanske folk i fare," sagde han, og forklarede i talen, at USA er kommet på afveje i krigen mod terror i de seneste otte år. Han langede ud efter kritikere, som mener, at "alt er tilladt" i kampen mod terror.
Dick Cheney, som var amerikansk vicepræsident under George W. Bush, forsvarede umiddelbart efter Obamas tale Bush-administrationens metoder. Han kaldte Obamas fremfærd for en "ryggesløs", "selvretfærdig" og "farlig".
Kilde: Flere nyhedsmedier (citater fra Jyllands-Posten).
20. maj 2009
Crist smadrer Rubio i primærvalg
Floridas republikanske guvernør, Charlie Crist, der stiller op til valget til Senatet næste år i stedet for at genopstille som guvernør, vil ifølge en meningsmåling vinde stort - smadre, faktisk - sin republikanske modkandidat ved primærvalget, Marco Rubio.
Crist står til at vinde primærvalget med 53 % mod blot 18 % til Rubio.
Også når det kommer til de potentielle demokratiske modkandidater ved det egentlige senatsvalg, kan Crist glæde sig. Der er nemlig ikke ret mange, som kender dem. Repræsentant Kendrick Meek er således et ukendt navn for 57 %, mens hele 77 % ikke kender statssenator Dan Gelber.
Kilde: Mason-Dixon.
Crist står til at vinde primærvalget med 53 % mod blot 18 % til Rubio.
Også når det kommer til de potentielle demokratiske modkandidater ved det egentlige senatsvalg, kan Crist glæde sig. Der er nemlig ikke ret mange, som kender dem. Repræsentant Kendrick Meek er således et ukendt navn for 57 %, mens hele 77 % ikke kender statssenator Dan Gelber.
Kilde: Mason-Dixon.
Barbour i 2012?
Der er nok ikke mange, som kender til Mississippis republikanske guvernør, Haley Barbour (billedet). Men det kan man komme til, for han vil ikke udelukke at stille op til præsidentvalget i 2012 for sit parti.Adspurgt flere gange ved et frokostmøde hertil morgen undgik Barbour at svare. "Enhver republikaner, der ikke er fokuseret på guvernørvalgene i 2009 og 2010, har ikke øjene på bolden," sagde han blot. Men det behøver den 61-årige guvernør nu ikke at have - for han kan ikke genopstille.
Ved frokostmødet med en række journalister portrætterede Barbour præsident Barack Obama som mere venstreorienteret end præsident Bill Clinton i 1990'erne. "Obama er mere til venstre end Clinton. Præsident Obama tilbyder en statsmagt, der er større, end nogen demokrat eller republikaner nogensinde har anbefalet," sagde han.
Kilde: CQ Politics.
Dagens citat
"(...) det bliver et problem at få kærester, for jeg har mænd med våben omkring dem hele tiden."
- Barack Obama med et stort smil på læben om hans døtre og deres fremtidige teenageliv i Det Hvide Hus. I et interview med Newsweek.
Kilde: Jyllands-Posten.
- Barack Obama med et stort smil på læben om hans døtre og deres fremtidige teenageliv i Det Hvide Hus. I et interview med Newsweek.
Kilde: Jyllands-Posten.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
