14. nov. 2009
12. nov. 2009
Tidligere senator ville blive guvernør
Ifølge en meningsmåling forud for guvernørvalget i Rhode Island næste år ligger den fhv. senator Lincoln Chafee (uafhængig) lunt i svinget til at blive ny guvernør.
I øjeblikket ser det ud til at blive et valg mellem tre kandidater, nemlig den uafhængige Chafee, republikaneren Rory Smith og en demokratisk kandidat, som ikke er fundet endnu.
Hvis Chafee kom op imod Smith og statsfinansminister Frank Caprio (D), ville Chafee vinde med 36 % mod Caprios 34 % og Smiths blot 8 % - dog med mere halvdelen, der siger, at de ikke ved, hvem de ville stemme på.
Hvis Chafee kom op imod Smith og statsjustitsminister Patrick Lynch (D), ville Chafee vinde med 37 % mod Lynchs 24 % og 15 % til Smith.
Chafee selv er overrasket. "Jeg er ærligt talt overrasket. (...) det bliver et svært valg, ingen tvivl om det," siger han. Det er Chafees egen undersøgelseskomité, der har fået lavet meningsmålingerne, og godt ét år til selve valget er der ingen tvivl, om tallene kan nå at ændre sig rigtig meget.
Ved midtvejsvalget i 2006 tabte Chafee, som dengang var meget venstreorienteriet republikaner, til den nuværende demokratiske senator Sheldon Whitehouse.
Kilde: Providence Journal.
I øjeblikket ser det ud til at blive et valg mellem tre kandidater, nemlig den uafhængige Chafee, republikaneren Rory Smith og en demokratisk kandidat, som ikke er fundet endnu.
Hvis Chafee kom op imod Smith og statsfinansminister Frank Caprio (D), ville Chafee vinde med 36 % mod Caprios 34 % og Smiths blot 8 % - dog med mere halvdelen, der siger, at de ikke ved, hvem de ville stemme på.
Hvis Chafee kom op imod Smith og statsjustitsminister Patrick Lynch (D), ville Chafee vinde med 37 % mod Lynchs 24 % og 15 % til Smith.
Chafee selv er overrasket. "Jeg er ærligt talt overrasket. (...) det bliver et svært valg, ingen tvivl om det," siger han. Det er Chafees egen undersøgelseskomité, der har fået lavet meningsmålingerne, og godt ét år til selve valget er der ingen tvivl, om tallene kan nå at ændre sig rigtig meget.
Ved midtvejsvalget i 2006 tabte Chafee, som dengang var meget venstreorienteriet republikaner, til den nuværende demokratiske senator Sheldon Whitehouse.
Kilde: Providence Journal.
Hadley og Rice åbner virksomhed
To personer, hvis gode ry blev skadet på grund af deres arbejde for Bush-administrationen, har valgt at slå pjalterne sammen og starte deres egen konsulentvirksomhed.
Tidl. udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice og tidl. national sikkerhedsrådgiver Stephen Hadley fik således officielt registreret deres virksomhed under navnet The RiceHadley Group LLC i september. Deres plan er at lave strategisk rådgivning.
Hverken Rice eller Hadley, der også samarbejdede under Bush-årene, da Hadley var Rices højrehånd, har haft lyst til at kommentere på historien. Dog siger en talskvinde fra Hoover Institution, hvor Rice er ansat i dag, at hendes nuværende arbejdsplads er klar over planerne. Der var ingen kommentarer fra Hadleys nuværende arbejdsplads, U.S. Institute for Peace.
Virksomheden er officielt registreret med hjemsted i San Francisco.
Kilde: TPM.
Tidl. udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice og tidl. national sikkerhedsrådgiver Stephen Hadley fik således officielt registreret deres virksomhed under navnet The RiceHadley Group LLC i september. Deres plan er at lave strategisk rådgivning.
Hverken Rice eller Hadley, der også samarbejdede under Bush-årene, da Hadley var Rices højrehånd, har haft lyst til at kommentere på historien. Dog siger en talskvinde fra Hoover Institution, hvor Rice er ansat i dag, at hendes nuværende arbejdsplads er klar over planerne. Der var ingen kommentarer fra Hadleys nuværende arbejdsplads, U.S. Institute for Peace.
Virksomheden er officielt registreret med hjemsted i San Francisco.
Kilde: TPM.
9. nov. 2009
Hærchef: Flere soldater til Afghanistan
Mens præsident Barack Obama overvejer næste skridt, står topfolk i USA's militær i kø for at opfordre til, at der sendes flere amerikanske soldater til Afghanistan.Senest siger hærchef, general George Casey, at der skal udstationeres flere soldater. Han vil i et interview med det amerikanske tv-selskab NBC dog ikke sætte tal på, hvor stor den militære forstærkning skal være.
"Jeg mener, at vi er nødt til at sende ekstra styrker til Afghanistan for at give general McChrystal muligheden for at bremse Talebans succes, mens vi uddanner de afghanske civile styrker," siger general Casey med henvisning til kommandanten for USA's og NATOs styrker i Afghanistan, general Stanley McChrystal, der i øvrigt selv har anbefalet en udvidelse af det amerikanske kontingent med 40.000 soldater.
Obama er ved at være færdig med en ny strategi, som kan rumme alt fra en opretholdelse af det nuværende antal amerikanske soldater i Afghanistan til en forøgelse med 30.000 mand. Præsidentens beslutning er vanskeliggjort af, at krigen er stadig mere upopulær i den amerikanske befolkning i takt med, at antallet af omkomne soldater stiger.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
8. nov. 2009
Sundhedsreform vedtaget i Repræsentanternes Hus
Men en snæver margin på 220 for og 215 imod har Repræsentanternes Hus godkendt lovforslaget om en gennemgribende sundhedsreform, der bl.a. skal sikre millioner af amerikanere uden sygesikring adgang til behandling.
Det er den mest omfattende reform af det amerikanske sundhedssystem i fire årtier - det var præsident Lyndon B. Johnson, der i 1964 fik vedtaget den nuværende system med Medicare og Medicaid.
Vedtagelsen tidligt søndag morgen dansk tid er en sejr for præsident Barack Obama, der har arbejdet hårdt for at få reformen igennem. Demokraterne i Repræsentanternes Hus måtte da også indgå en studehandel med abortmodstanderne for at få sundhedsreformen godkendt.
Abortmodstandere hos demokraterne havde truet med at skyde reformpakken ned, fordi de ikke ønsker, at føderale penge skal finansiere aborter. Derfor havde de krævet, at der blev indføjet en antiaborttekst i sundhedsreformen. Den blev vedtaget tidligere på natten.
Senatet er også ved at udarbejde dets eget forslag om en sundhedsreform. Flertalsleder, senator Harry Reid (D-Nevada) efter en løsning, der kan sikre de nødvendige 60 stemmer. Obama er dog overbevist om, at Senatet også vil godkende den nødvendige lovgivning til en sundhedsreform. "Takket være Repræsentanternes Hus' hårde arbejde, er vi nu kun to skridt fra at få en sundhedsreform i Amerika," hedder det i en pressemeddelelse fra præsidenten. "Nu skal Senatet følge trop og vedtage sin version. Det er jeg helt sikker på, at det vil," fortsætter Obama.
De to vedtagne love skal i sidste ende sammensmeltes, inden de sendes videre til Obama til underskrivelse.
Kilde: Flere nyhedsmedier (citater: Jyllands-Posten).
Det er den mest omfattende reform af det amerikanske sundhedssystem i fire årtier - det var præsident Lyndon B. Johnson, der i 1964 fik vedtaget den nuværende system med Medicare og Medicaid.
Vedtagelsen tidligt søndag morgen dansk tid er en sejr for præsident Barack Obama, der har arbejdet hårdt for at få reformen igennem. Demokraterne i Repræsentanternes Hus måtte da også indgå en studehandel med abortmodstanderne for at få sundhedsreformen godkendt.
Abortmodstandere hos demokraterne havde truet med at skyde reformpakken ned, fordi de ikke ønsker, at føderale penge skal finansiere aborter. Derfor havde de krævet, at der blev indføjet en antiaborttekst i sundhedsreformen. Den blev vedtaget tidligere på natten.
Senatet er også ved at udarbejde dets eget forslag om en sundhedsreform. Flertalsleder, senator Harry Reid (D-Nevada) efter en løsning, der kan sikre de nødvendige 60 stemmer. Obama er dog overbevist om, at Senatet også vil godkende den nødvendige lovgivning til en sundhedsreform. "Takket være Repræsentanternes Hus' hårde arbejde, er vi nu kun to skridt fra at få en sundhedsreform i Amerika," hedder det i en pressemeddelelse fra præsidenten. "Nu skal Senatet følge trop og vedtage sin version. Det er jeg helt sikker på, at det vil," fortsætter Obama.
De to vedtagne love skal i sidste ende sammensmeltes, inden de sendes videre til Obama til underskrivelse.
Kilde: Flere nyhedsmedier (citater: Jyllands-Posten).
7. nov. 2009
Repræsentanternes Hus påbegynder sundhedsdebat
Repræsentanternes Hus er - til trods for det er lørdag - for få øjeblikke siden gået i gang med debatten om det endelige lovforslag om en reform af det amerikanske sundhedssystem. Debatten ventes at vare i omkring fem-seks timer, inden der forventes at finde en afstemning sted midt på natten dansk tid.
Bloggen følger udviklingen...
Bloggen følger udviklingen...
4. nov. 2009
Bloomberg vinder tredje periode
New Yorks borgmester hedder fortsat Michael Bloomberg. Rigmanden vandt i går en tredje periode på posten. Han stillede op som republikansk kandidat og vandt sin tredje periode, dog ikke så overbevisende som forudset. Bloomberg vandt "kun" godt halvdelen af stemmerne - flere meningsmålinger havde ham langt højere.
Ét år siden...
I dag er det ét år siden, at Barack Obama vandt præsidentvalget i USA. New York Times har en interessant og sjov måde at få folk til at give deres vurdering af Obama.
Uafhængige vælgere stemte republikansk
En del af udfaldet ved de to guvernørvalg i Virginia og New Jersey kan skyldes, at de to staters uafhængige vælgere primært stemte på de republikanske kandidater.
I Virginia, hvor 30 % af vælgere anser dem selv for at være uafhængige, stemte 65 % på den republikanske kandidat. I New Jersey, hvor andelen af uafhængige vælgere udgør 28 %, vandt den republikanske kandidat 60 %, mens den demokratiske vandt 30 %. Den reelle uafhængige kandidat fik blot 9 %.
Kilde: Political Ticker.
I Virginia, hvor 30 % af vælgere anser dem selv for at være uafhængige, stemte 65 % på den republikanske kandidat. I New Jersey, hvor andelen af uafhængige vælgere udgør 28 %, vandt den republikanske kandidat 60 %, mens den demokratiske vandt 30 %. Den reelle uafhængige kandidat fik blot 9 %.
Kilde: Political Ticker.
Republikanerne vandt i Virginia og New Jersey
Virginia: Republikaneren Bob McDonnell kan kalde sig ny guvernør efter sejr over demokraten, statssenator Creigh Deeds. Det var en forventet sejr - McDonnell har på intet tidspunkt for alvor været udsat for pres i meningsmålingerne.
Sejren blev betragtelig med 58 % af stemmerne til McDonnell mod 42 % til Deeds. Flere tv-stationer kaldte sejren til McDonnell allerede da mindre end 30 % af stemmerne var talt op.
McDonnell vil desuden få republikansk viceguvernør, idet den demokratiske kandidat tillige tabte valgkampen om statens næsthøjeste post.
Med republikanernes og McDonnells sejr i Virginia er det dermed farvel til otte år med demokratisk ledelse i staten, og det bryder en lang række af republikanske valgnederlag, som nåede højdepunktet med præsident Barack Obamas valgsejr i statens for præcis ét år siden til dato - det var første gang i 44 år, at staten valgte demokratisk ved et præsidentvalg.
Se valgresultaterne for Virginia her.
New Jersey: I et guvernørvalg, der viste sig at skulle lidt mindre tæt end forventet, hev den tidligere statsadvokat, republikaneren Chris Christie, en stor sejr hjem for sit parti. Christie besejrede således den siddende demokratiske guvernør, Jon Corzine, der kun fik én periode.
Christie vandt med omkring 105.000 stemmer, og fik 49 %. Corzine fik 45 %. Den uafhængige kandidat, Chris Daggett, der stod til at kunne blive en afgørende faktor, fik langt færre stemmer end forventet, og endte med 6 %.
Dermed har republikanerne vundet en yderst sjælden sejr i den nordøstlige region. Det gør samtidig sejren vigtig for republikanerne, og kan give dem troen på, at de kan vinde noget af det tabte tilbage ved midtvejsvalget om et års tid. Christie er den første republikaner på guvernørposten i New Jersey siden 1997 - sidste år vandt Obama med to-cifrede tal - og han skal regere i en stat, der er overvejende demokratisk med to demokratiske senatorer, et markant demokratisk flertal blandt statens medlemmer af Repræsentanternes Hus samt en statskongres, der ligeledes er domineret af demokrater.
Se valgresultatet for New Jersey her.
Sejren blev betragtelig med 58 % af stemmerne til McDonnell mod 42 % til Deeds. Flere tv-stationer kaldte sejren til McDonnell allerede da mindre end 30 % af stemmerne var talt op.
McDonnell vil desuden få republikansk viceguvernør, idet den demokratiske kandidat tillige tabte valgkampen om statens næsthøjeste post.
Med republikanernes og McDonnells sejr i Virginia er det dermed farvel til otte år med demokratisk ledelse i staten, og det bryder en lang række af republikanske valgnederlag, som nåede højdepunktet med præsident Barack Obamas valgsejr i statens for præcis ét år siden til dato - det var første gang i 44 år, at staten valgte demokratisk ved et præsidentvalg.
Se valgresultaterne for Virginia her.
New Jersey: I et guvernørvalg, der viste sig at skulle lidt mindre tæt end forventet, hev den tidligere statsadvokat, republikaneren Chris Christie, en stor sejr hjem for sit parti. Christie besejrede således den siddende demokratiske guvernør, Jon Corzine, der kun fik én periode.
Christie vandt med omkring 105.000 stemmer, og fik 49 %. Corzine fik 45 %. Den uafhængige kandidat, Chris Daggett, der stod til at kunne blive en afgørende faktor, fik langt færre stemmer end forventet, og endte med 6 %.
Dermed har republikanerne vundet en yderst sjælden sejr i den nordøstlige region. Det gør samtidig sejren vigtig for republikanerne, og kan give dem troen på, at de kan vinde noget af det tabte tilbage ved midtvejsvalget om et års tid. Christie er den første republikaner på guvernørposten i New Jersey siden 1997 - sidste år vandt Obama med to-cifrede tal - og han skal regere i en stat, der er overvejende demokratisk med to demokratiske senatorer, et markant demokratisk flertal blandt statens medlemmer af Repræsentanternes Hus samt en statskongres, der ligeledes er domineret af demokrater.
Se valgresultatet for New Jersey her.
3. nov. 2009
Newsom vil ikke være guvernør alligevel
Den 42-årige demokratiske borgmester fra San Francisco, Gavin Newsom, har trukket sig fra det demokratiske primærvalg op til guvernørvalget i Californien næste år. Begrundelsen er professionelle og familiære forhold."Det er ikke en nem beslutning. Men det er en, der er taget med de bedste hensigter over for min kone, min datter, indbyggere i byen og regionen San Francisco samt demokraterne i Californien," siger Newsom.
Flere kilder tæt på Newsom siger, at han trækker sig, fordi han ikke vil ydmyges ved primærvalget, som han står til at tabe klart til Jerry Brown, statens justitsminister. Den seneste måling viser et forspring til Brown, der - i modsætning til Newsom - ikke officielt er kandidat, på hele 20 %-point. Newsoms fundraising nåede heller ikke de store højder.
Kilde: Politics Daily.
Valgdag i dag
Ej at forglemme: I dag er valgdag flere steder - bloggen følger disse valg nøje:
Virginia: Guvernørvalg. Stemmeurnerne lukker ved midnat dansk tid.
New Jersey: Guvernørvalg. Her lukker stemmerurnerne kl. 01:00 dansk tid.
I bl.a. staten New York er der et specialvalg til Repræsentanternes Hus, som har udviklet sig dramatisk i de seneste par dage. Den republikanske kandidat har trukket sig på grund af en kandidat fra The Conservative Party (som bl.a. bakkes op af Sarah Palin), og republikaneren støtter nu den demokratiske kandidat!
Virginia: Guvernørvalg. Stemmeurnerne lukker ved midnat dansk tid.
New Jersey: Guvernørvalg. Her lukker stemmerurnerne kl. 01:00 dansk tid.
I bl.a. staten New York er der et specialvalg til Repræsentanternes Hus, som har udviklet sig dramatisk i de seneste par dage. Den republikanske kandidat har trukket sig på grund af en kandidat fra The Conservative Party (som bl.a. bakkes op af Sarah Palin), og republikaneren støtter nu den demokratiske kandidat!
2. nov. 2009
McDonnell ligner klar vinder i Virginia
I Virginia, der er den eneste stat udover New Jersey, der har guvernørvalg i morgen, ligner det en klar republikansk sejr til Bob McDonnell - og dermed er der igen en republikaner i guvernørboligen i en stat, der ved de seneste mange valg har peget på demokrater til såvel Senatet som præsidentposten.
Således står McDonnell til at få hele 56 % mod sin demokratiske modkandidat, Creigh Deeds', 42 %. Det viser en meningsmåling fra Public Policy Polling.
Sidst Virginia havde en republikaner, hed han Jim Gilmore. Det var 1998-2002.
Således står McDonnell til at få hele 56 % mod sin demokratiske modkandidat, Creigh Deeds', 42 %. Det viser en meningsmåling fra Public Policy Polling.
Sidst Virginia havde en republikaner, hed han Jim Gilmore. Det var 1998-2002.
De sidste meningsmålinger i New Jersey
I morgen er der guvernørvalg i New Jersey mellem republikaneren Chris Christie og den siddende demokratiske Jon Corzine. Med i valgkampen er også den uafhængige Chris Daggett.
Det ser helt tæt ud, og meningsmålingerne giver ikke noget klart billede af, hvem der vinder. Rent faktisk viser et gennemsnit af alle meningsmålinger, at Christie får 42 %, Corzine 42 og Daggett 10 %.
De sidste meningsmålinger ser således ud:
- Public Policy Polling: Christie 47 %, Corzine 41 %, Daggett 11 %
- SurveyUSA: Christie 45 %, Corzine 42 %, Daggett 10 %
- Quinnipiac: Christie 42 %, Corzine 40 %, Daggett 12 %
- Monmouth: Corzine 43 %, Christie 41 %, Daggett 8 %
- Fairleigh Dickenson: Corzine 43 %, Christie 41 %, Daggett 8 %
- Democracy Corps: Corzine 41%, Christie 37 %, Daggett 15 %
Det ser helt tæt ud, og meningsmålingerne giver ikke noget klart billede af, hvem der vinder. Rent faktisk viser et gennemsnit af alle meningsmålinger, at Christie får 42 %, Corzine 42 og Daggett 10 %.
De sidste meningsmålinger ser således ud:
- Public Policy Polling: Christie 47 %, Corzine 41 %, Daggett 11 %
- SurveyUSA: Christie 45 %, Corzine 42 %, Daggett 10 %
- Quinnipiac: Christie 42 %, Corzine 40 %, Daggett 12 %
- Monmouth: Corzine 43 %, Christie 41 %, Daggett 8 %
- Fairleigh Dickenson: Corzine 43 %, Christie 41 %, Daggett 8 %
- Democracy Corps: Corzine 41%, Christie 37 %, Daggett 15 %
Afghanistan-præsident skal stoppe korruption
Præsident Barack Obama tog i dag telefonen og ringede til Hamid Karzai i Kabul for at kræve, at der nu bliver sat ind over for korruptionen i Afghanistan.
Telefonen ringede i den afghanske hovedstad, efter at valgkommissionen tidligere på dagen aflyste præsidentvalgets anden valgrunde på lørdag, fordi Karzais eneste modkandidat, Abdullah Abdullah, har trukket sig. Dermed fortsætter Karzai på præsidentposten.
Obama siger, at han ønskede Karzai tillykke, men at han også sagde til den afghanske præsident, at der skal foretages en "meget mere alvorlig indsats for at fjerne korruption" i det krigshærgede land. "Det her må være et tidspunkt, hvor vi begynder at skrive et nyt kapitel baseret på forbedret embedsførelse," siger Obama.
Præsidenten siger, at han desuden har understreget over for Karzai, at han vil have mere fart i de fælles bestræbelser på at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
Telefonen ringede i den afghanske hovedstad, efter at valgkommissionen tidligere på dagen aflyste præsidentvalgets anden valgrunde på lørdag, fordi Karzais eneste modkandidat, Abdullah Abdullah, har trukket sig. Dermed fortsætter Karzai på præsidentposten.
Obama siger, at han ønskede Karzai tillykke, men at han også sagde til den afghanske præsident, at der skal foretages en "meget mere alvorlig indsats for at fjerne korruption" i det krigshærgede land. "Det her må være et tidspunkt, hvor vi begynder at skrive et nyt kapitel baseret på forbedret embedsførelse," siger Obama.
Præsidenten siger, at han desuden har understreget over for Karzai, at han vil have mere fart i de fælles bestræbelser på at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
Obama kommer til København
Det siger den tidl. vicepræsident og klimaaktivisten Al Gore i hvert fald. Og ikke bare kommer Obama til København i forbindelse med klimatopmødet i december - der er gode chancer for, at Kongressen inden bliver enig om et udkast til en lov om klimabeskyttelse.
Det siger Gore i et interview med det tyske magasin Der Spiegel.
Han siger til magasinet, at han er optimistisk med hensyn til, at Kongressen op til konferencen i København, som skal vedtage en ny aftale til afløsning af Kyoto-protokollen, vil vedtage en lov om klimabeskyttelse. "Derfor er der gode chancer for, at vi amerikanere vil dukke op i København med et ægte forhandlingstilbud," siger Gore.
I de forløbne uger har der været spekulationer om, at Obama sandsynligvis ikke ville rejse til København. I stedet ville han i sin tale i Oslo 10. december, når han modtager Nobelprisen, koncentrere sig om klima- og miljøspørgsmål.
Endnu er der ikke kommet nogen bekræftelse på Obamas rejse til København, men Det Hvide Hus lader vide, at Obamas eventuelle rejse til København afhænger af, om der sker substantielle fremskridt under forberedelserne til klimakonferencen.
Det siger Gore i et interview med det tyske magasin Der Spiegel.
Han siger til magasinet, at han er optimistisk med hensyn til, at Kongressen op til konferencen i København, som skal vedtage en ny aftale til afløsning af Kyoto-protokollen, vil vedtage en lov om klimabeskyttelse. "Derfor er der gode chancer for, at vi amerikanere vil dukke op i København med et ægte forhandlingstilbud," siger Gore.
I de forløbne uger har der været spekulationer om, at Obama sandsynligvis ikke ville rejse til København. I stedet ville han i sin tale i Oslo 10. december, når han modtager Nobelprisen, koncentrere sig om klima- og miljøspørgsmål.
Endnu er der ikke kommet nogen bekræftelse på Obamas rejse til København, men Det Hvide Hus lader vide, at Obamas eventuelle rejse til København afhænger af, om der sker substantielle fremskridt under forberedelserne til klimakonferencen.
1. nov. 2009
Corzine får hjælp til at blive genvalgt
New Jersey skal til valg på tirsdag for at vælge guvernør. Og den siddende demokratiske guvernør, Jon Corzine, fik i dag en hjælpende hånd fra præsident Barack Obama.
Corzine ligger helt lige med sin republikanske modkandidat, Chris Christie.
24. okt. 2009
22. okt. 2009
Obama vil have lavere direktørlønninger
Præsident Barack Obama siger i dag, at han vil have lavere direktørlønninger. De høje lønninger er "imod vores værdier", sagde Obama i dag ved en pressekonference, især de virksomheder som de amerikanske skatteyder hjalp ud med den finansielle hjælpepakke.
21. okt. 2009
Obama og Hu Jintao vil samarbejde om klimasucces
USA's præsident, Barack Obama, og Kinas præsident, Hu Jintao, lover i en telefonsamtale hinanden at arbejde sammen for at sikre, at FN's klimatopmøde i København bliver en succes, oplyser Det Hvide Hus hertil aften.
Telefonsamtalen kommer samtidig med advarsler om, at konferencen i december ikke vil leve op til forhåbningerne, hvad angår muligheden for at nå ambitiøse mål i forbindelse med begrænsning af klimaforandringerne.
"Præsidenten talte med præsident Hu tirsdag aften, den 20. oktober," hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus. "De udvekslede holdninger om bilaterale spørgsmål og klimaforandringer. Begge ledere anerkendte, at de hver især er ved at tage betydelige skridt til at imødegå klimaforandringer og reducere udledninger. Præsident Obama påpegede vigtigheden af at arbejde henimod en succesrig udgang på klimatopmødet i København og vigtigheden af lederskab fra USA og Kinas side i den forbindelse," hedder der videre i erklæringen.
USA og Kina er verdens største udledere af drivhusgasser.
Kilde: Flere nyhedsmedier.
Telefonsamtalen kommer samtidig med advarsler om, at konferencen i december ikke vil leve op til forhåbningerne, hvad angår muligheden for at nå ambitiøse mål i forbindelse med begrænsning af klimaforandringerne.
"Præsidenten talte med præsident Hu tirsdag aften, den 20. oktober," hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus. "De udvekslede holdninger om bilaterale spørgsmål og klimaforandringer. Begge ledere anerkendte, at de hver især er ved at tage betydelige skridt til at imødegå klimaforandringer og reducere udledninger. Præsident Obama påpegede vigtigheden af at arbejde henimod en succesrig udgang på klimatopmødet i København og vigtigheden af lederskab fra USA og Kinas side i den forbindelse," hedder der videre i erklæringen.
USA og Kina er verdens største udledere af drivhusgasser.
Kilde: Flere nyhedsmedier.
Republikaner står stærkt i Virginia-valg
Republikaneren Bob McDonnell står til at blive ny guvernør i Virginia efter valget den 3. november. Det spår meningsmålingerne i hvert fald.
Således er McDonnells føring over sin demokratiske modkandidat, statssenator Creigh Deeds, blevet til en føring på 12 %-point. McDonnell fører med 52 % mod Deeds' 40 %. For tre uger siden førte McDonnell med blot 5 %-point, 48 % mod 43 %.
McDonnell har hele vejen igennem valgkampen stået som en klar favorit til at blive ny guvernør. Deeds har generelt stået svagt, og han var også en overraskende vinder af demokraternes primærvalg. Deeds skal håbe på nogle dårlige nyheder for McDonnell samt et besøg fra f.eks. præsident Barack Obama eller fhv. præsident Bill Clinton.
Kilde: Public Policy Polling.
Således er McDonnells føring over sin demokratiske modkandidat, statssenator Creigh Deeds, blevet til en føring på 12 %-point. McDonnell fører med 52 % mod Deeds' 40 %. For tre uger siden førte McDonnell med blot 5 %-point, 48 % mod 43 %.
McDonnell har hele vejen igennem valgkampen stået som en klar favorit til at blive ny guvernør. Deeds har generelt stået svagt, og han var også en overraskende vinder af demokraternes primærvalg. Deeds skal håbe på nogle dårlige nyheder for McDonnell samt et besøg fra f.eks. præsident Barack Obama eller fhv. præsident Bill Clinton.
Kilde: Public Policy Polling.
Modstandere slår sig sammen
Ét år efter de sloges mod hinanden sammen deres respektive præsidentkandidater, har de to fhv. kampagneledere for henholdsvis senator John McCain og præsident Barack Obama, nemlig Steve Schmidt og David Plouffe, besluttet at slå sig sammen i et usædvanligt samarbejde.
Det skriver Political Ticker mere om...
Det skriver Political Ticker mere om...
Det går den forkerte vej for Crist
Floridas nuværende republikanske guvernør, Charlie Crist, stiller op til det republikanske primærvalg forud for valget til Senatet næste år. Hans eneste modstander er den tidl. formand for statsrepræsentanternes hus i Florida, Marco Rubio.
De fleste, hvis ikke alle, anså, efter Crist annoncerede sit kandidatur, ham for at være storfavorit til såvel den republikanske nominering som til at blive ny senator.
Meningsmålingerne så da også gode ud for Crist i begyndelsen, men nu har han tabt markant terræn. I august havde Crist en føring på hele 29 %-point hos Quinnipiac - det er i den seneste måling nede på 15 %-point. Hos Rasmussen Reports havde Crist i august en føring på 22 %-point - den er i den seneste måling nede på 14 %-point.
Ifølge Qunnipiac-målingen ville Crist vinde med 20 %-point, 51 % mod 31 %, mod demokraternes sandsynlige kandidat til valget til Senatet, repræsentant Kendrick Meek, altimens Meek ville vinde over Rubio med 3 %-point, 36 % mod 33 %.
De fleste, hvis ikke alle, anså, efter Crist annoncerede sit kandidatur, ham for at være storfavorit til såvel den republikanske nominering som til at blive ny senator.
Meningsmålingerne så da også gode ud for Crist i begyndelsen, men nu har han tabt markant terræn. I august havde Crist en føring på hele 29 %-point hos Quinnipiac - det er i den seneste måling nede på 15 %-point. Hos Rasmussen Reports havde Crist i august en føring på 22 %-point - den er i den seneste måling nede på 14 %-point.
Ifølge Qunnipiac-målingen ville Crist vinde med 20 %-point, 51 % mod 31 %, mod demokraternes sandsynlige kandidat til valget til Senatet, repræsentant Kendrick Meek, altimens Meek ville vinde over Rubio med 3 %-point, 36 % mod 33 %.
Nyhed: Obama og Kinas præsident vil have klimaaftale
Mere om dette senere i aften eller i morgen tidlig.
20. okt. 2009
Der er dødt løb i New Jersey
Med præcis to uger til guvernørvalget i New Jersey kunne situationen ikke være mere tæt.
Ifølge den nyeste meningsmåling står både den demokratiske guvernør Jon Corzine og hans republikanske modkandidat Chris Christie til at få 39 % af stemmerne, i hvert fald fra potientielle vælgere. Hertil kommer, at den uafhængige kandidat Chris Daggett er steget betydeligt til hele 14 % af stemmerne mod blot 8 % og 5 % tidligere på måneden.
"Demokrater, der flirtede med Chris Christie tidligere på året, er kommet tilbage i folden. Det ser også ud som om, nogle republikanske vælgere er blevet skuffet over deres hvide ridder. Det er ikke et godt tegn for ham (Christie) på det her tidspunktet i valgkampen," siger en ekspert.
Kilde: Monmouth University/Gannett New Jersey.
Ifølge den nyeste meningsmåling står både den demokratiske guvernør Jon Corzine og hans republikanske modkandidat Chris Christie til at få 39 % af stemmerne, i hvert fald fra potientielle vælgere. Hertil kommer, at den uafhængige kandidat Chris Daggett er steget betydeligt til hele 14 % af stemmerne mod blot 8 % og 5 % tidligere på måneden.
"Demokrater, der flirtede med Chris Christie tidligere på året, er kommet tilbage i folden. Det ser også ud som om, nogle republikanske vælgere er blevet skuffet over deres hvide ridder. Det er ikke et godt tegn for ham (Christie) på det her tidspunktet i valgkampen," siger en ekspert.
Kilde: Monmouth University/Gannett New Jersey.
19. okt. 2009
Ingen Afghanistan-forstærkning før valget er afklaret
Der bliver ikke truffet nogen beslutning i Det Hvide Hus om at sende flere soldater til Afghanistan, før det kan afgøre,s om de har en oprigtig partner på præsidentkontoret i det uroplagede land.
Lige som flere andre vestlige lande er USA meget utilfreds med den måde, som det afghanske præsidentvalg er forløbet på, og forsøger nu at presse præsident Hamid Karzai ud i anden valgrunde ved at tøve med at love ekstra soldater.
"Det vil være uforsvarligt at træffe en beslutning om det amerikanske troppeniveau, hvis man ikke har foretaget en analyse af, om der er en afghansk partner, som er klar til at udfylde det rum, som de amerikanske tropper vil skabe og blive en troværdig partner i forsøget på at regere Afghanistan," siger Det Hvide Hus' stabschef, Rahm Emanuel.
Hamid Karzai mener selv, at han har vundet præsidentvalget for to måneder siden med mere end halvdelen af stemmerne og derfor ikke skal ud i valgrunde nummer to. Flere valgobservatører peger dog på, at der var massiv svindel i forbindelse med valget, og den FN-støttede Valgklagekommission, ECC, kommer inden længe med sine vurderinger af klagerne om svindel. Karzai har dog allerede på forhånd afvist ECC's resultater.
Kilde: Ritzau via JP.
Lige som flere andre vestlige lande er USA meget utilfreds med den måde, som det afghanske præsidentvalg er forløbet på, og forsøger nu at presse præsident Hamid Karzai ud i anden valgrunde ved at tøve med at love ekstra soldater.
"Det vil være uforsvarligt at træffe en beslutning om det amerikanske troppeniveau, hvis man ikke har foretaget en analyse af, om der er en afghansk partner, som er klar til at udfylde det rum, som de amerikanske tropper vil skabe og blive en troværdig partner i forsøget på at regere Afghanistan," siger Det Hvide Hus' stabschef, Rahm Emanuel.
Hamid Karzai mener selv, at han har vundet præsidentvalget for to måneder siden med mere end halvdelen af stemmerne og derfor ikke skal ud i valgrunde nummer to. Flere valgobservatører peger dog på, at der var massiv svindel i forbindelse med valget, og den FN-støttede Valgklagekommission, ECC, kommer inden længe med sine vurderinger af klagerne om svindel. Karzai har dog allerede på forhånd afvist ECC's resultater.
Kilde: Ritzau via JP.
18. okt. 2009
14. okt. 2009
Obamas fremgang kan give bedre udsigt til klimatilsagn fra USA
Det giver lidt større håb for amerikansk tilslutning til en klimaaftale i København, at præsident Barack Obama nu har fået et forslag for en sundhedsreform godkendt i Senatets Finansudvalg. Det skønner USA-eksperten, professor Niels Bjerre-Poulsen, fra CBS i København.
Det politiske slagsmål om en sundhedsreform har stået i vejen for, at senatorer og repræsentanter i Kongressen har haft tid til rigtigt at tage fat på en aftale om USA's klimaudspil til mødet i København til december. Uden at have et mandat hjemmefra vil USA ikke kunne skrive under på en aftale, som er bindende for landet, i København. Og uden håndfaste tilsagn fra USA vil mange andre lande heller ikke været tilbøjeligt til at give håndslag på en klimaaftale om CO2-reduktioner.
Fremskridtet med sundhedsreformen giver håb om, at Kongressen bliver hurtigere færdig med den, så der bliver mere tid inden december for de amerikanske politikere til at forhandle sig tilrette om et klimaudspil, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Obama kalder vedtagelsen i Senatets Finansudvalg for "en kritisk milepæl" for sundhedsreformen. Men så skelsættende er det ikke for en klimaaftale, siger Niels Bjerre-Poulsen. "Det er fortsat ikke så sandsynligt, at USA når at vedtage egne klimamål. Men præsidenten har fået forbedret chancerne for at få en grundlæggende ramme på plads for, hvor langt den amerikanske regering kan gå i forhandlingerne i København, uden at præsidenten risikerer at få en ratificering stemt ned i Senatet," siger han.
Det er Senatet, der står for at godkende ratificeringer af internationale aftaler. Det kræver et flertal på 67 stemmer af Senatets 100 pladser. Demokraterne sidder på 60 pladser. Republikanerne stritter imod, men også nogle demokrater vægrer sig mod klimaforpligtelser.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
Det politiske slagsmål om en sundhedsreform har stået i vejen for, at senatorer og repræsentanter i Kongressen har haft tid til rigtigt at tage fat på en aftale om USA's klimaudspil til mødet i København til december. Uden at have et mandat hjemmefra vil USA ikke kunne skrive under på en aftale, som er bindende for landet, i København. Og uden håndfaste tilsagn fra USA vil mange andre lande heller ikke været tilbøjeligt til at give håndslag på en klimaaftale om CO2-reduktioner.
Fremskridtet med sundhedsreformen giver håb om, at Kongressen bliver hurtigere færdig med den, så der bliver mere tid inden december for de amerikanske politikere til at forhandle sig tilrette om et klimaudspil, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Obama kalder vedtagelsen i Senatets Finansudvalg for "en kritisk milepæl" for sundhedsreformen. Men så skelsættende er det ikke for en klimaaftale, siger Niels Bjerre-Poulsen. "Det er fortsat ikke så sandsynligt, at USA når at vedtage egne klimamål. Men præsidenten har fået forbedret chancerne for at få en grundlæggende ramme på plads for, hvor langt den amerikanske regering kan gå i forhandlingerne i København, uden at præsidenten risikerer at få en ratificering stemt ned i Senatet," siger han.
Det er Senatet, der står for at godkende ratificeringer af internationale aftaler. Det kræver et flertal på 67 stemmer af Senatets 100 pladser. Demokraterne sidder på 60 pladser. Republikanerne stritter imod, men også nogle demokrater vægrer sig mod klimaforpligtelser.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
Obama tilfreds - indtil videre
Præsident Barack Obama er tilfreds med, at Senatets Finansudvalg har stemt ja til den omfattende reform af landets sygesikringssystem, han har sat så meget ind på at få gennemført.
"Jeg mener, at Senatets Finansudvalgs arbejde har bragt os betydeligt tættere på at opnå de hovedmål, jeg satte mig for i begyndelsen af september," sagde Obama til journalister i Rosenhaven i Det Hvide Hus tidligere i dag.
Han tilføjer dog, at tiden endnu ikke var inde til at klappe hinanden på ryggen. "Tiden er inde til at lægge endnu flere kræfter i at få tingene igennem," understreger præsidenten.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
"Jeg mener, at Senatets Finansudvalgs arbejde har bragt os betydeligt tættere på at opnå de hovedmål, jeg satte mig for i begyndelsen af september," sagde Obama til journalister i Rosenhaven i Det Hvide Hus tidligere i dag.
Han tilføjer dog, at tiden endnu ikke var inde til at klappe hinanden på ryggen. "Tiden er inde til at lægge endnu flere kræfter i at få tingene igennem," understreger præsidenten.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
Sundhedsreform vedtaget i Senatets Finansudvalg
En omfattende reform af sygesikringen i USA forcerede tirsdag en afgørende forhindring. Det skete, da Senatets Finansudvalg med 14 stemmer mod ni stemte for, at sygesikringen skal gennemgå en omfattende reform.
Det var på forhånd ventet, at Finansudvalget, der kontrolleres af demokraterne, ville godkende forslaget. Også et fremtrædende republikansk medlem af udvalget, senator Olympia Snowe (R-Maine), stemte for. Hun er dermed - indtil videre - den eneste republikaner, der støtter lovforslaget.
Det nu vedtagne forslag skal herefter smeltes sammen med et lignende forslag fra Senatets Sundhedsudvalg, inden det kan komme til afstemning i hele Senatet.
I Finansudvalget var der særlig spænding om, hvorvidt den moderate Snowe ville støtte reformen. Efter at dette var tilfældet, er der bedre chancer for, at demokraterne kan opnå det kvalificerede flertal på 60 ud af de 100 stemmer i Senatet, og dermed også tættere en sejr for præsident Barack Obama og hans store indenrigspolitiske satsning.
Reformen indebærer, at dækningen udvides til i princippet at omfatte alle amerikanere. I øjeblikket er 47 millioner mennesker uden sygesikring. Desuden skal de samlede sundhedsudgifter bringes ned, og der skal være skrappere regulering af sygesikringsselskaber.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
Det var på forhånd ventet, at Finansudvalget, der kontrolleres af demokraterne, ville godkende forslaget. Også et fremtrædende republikansk medlem af udvalget, senator Olympia Snowe (R-Maine), stemte for. Hun er dermed - indtil videre - den eneste republikaner, der støtter lovforslaget.
Det nu vedtagne forslag skal herefter smeltes sammen med et lignende forslag fra Senatets Sundhedsudvalg, inden det kan komme til afstemning i hele Senatet.
I Finansudvalget var der særlig spænding om, hvorvidt den moderate Snowe ville støtte reformen. Efter at dette var tilfældet, er der bedre chancer for, at demokraterne kan opnå det kvalificerede flertal på 60 ud af de 100 stemmer i Senatet, og dermed også tættere en sejr for præsident Barack Obama og hans store indenrigspolitiske satsning.
Reformen indebærer, at dækningen udvides til i princippet at omfatte alle amerikanere. I øjeblikket er 47 millioner mennesker uden sygesikring. Desuden skal de samlede sundhedsudgifter bringes ned, og der skal være skrappere regulering af sygesikringsselskaber.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
10. okt. 2009
ANALYSE: Obama skulle ikke haft prisen
Som de fleste andre hørte jeg beskeden om, at Obama havde fået Nobels Fredspris, med stor overraskelse, forbløffelse og forundring.
Overraskelse, fordi Nobelkomitéen kunne have valgt Zimbabwes ministerpræsident, Morgan Tsvangirai. Fagforeningslederen i Zimbabwe, der satte sig eget liv på spil for at bryde diktator Robert Mugabes enevælde.
De kunne også have valgt Sima Samar, afghansk læge og politiker, som med stort personligt mod har kæmpet for pigers rettigheder.
De kunne have valgt Hu Jia, en kinesisk borgerretsforkæmper, som sidder politisk indespærret, men som aldrig ser ud til at opgive sin kamp.
Forbløffelse, fordi Obama, som i de snart ti måneder han har siddet i Det Hvide Hus, endnu ikke har oplevet egentlige sejre. Og samtidig har nederlagene været til at føle på. Han bliver kritiseret for at være langt mere realpolitiker end idealist, f.eks. når det kommer til at kritisere Kinas brud på menneskerettighederne.
Obama får efter min mening prisen tildelt alt for tidligt. Han foreslår ting. Han siger ting. Behovet for at gennemføre noget er stort. Men det er ikke blevet gennemført endnu. Der er ingen resultater. Og skal man ikke måles på sin resultater?
Indenrigspolitisk ser det mere end svært ud med at bremse væksten i ledigheden, der er steget til hele 9,8 %, eller at gennemføre den sundhedsreform, han har stillet i udsigt. Udenrigspolitisk er der ingen fremskridt for en mellemøstlig fredsløsning, exiten fra Irak trækker ud, han vil formentlig øge antallet af tropper i Afghanistan, og det ser ud til, at USA bliver den mindst ambitiøse ved klimatopmødet i København.
I forhold til en stribe af de emner, som et stort flertal i verden afskyede ved George W. Bush, hans forgænger, så sker der ikke rigtig noget. Eksempelvis eksisterer Guantanamo-lejren, hvor nu godt 200 fortsat sidder indespærret, fortsat, og selvom lukningen er planlagt til begyndelsen af næste år, ser heller ikke det ud til at lykkedes.
Hvad er der egentligt sket med at belønne folk for de resultater, de rent faktisk har opnået? En god sammenligning har klart Richard Cohen, kommentator for Washington Post: At give Obama Nobels Fredspris er som at give en elev i 2.g i gymnasiet prisen som næste års bedste afgangselev - bare fordi han har lovet at ville gøre alt for at få de bedste karakterer. Eller at give årets litteraturpris til Sarah Palin - fordi hun har lovet snart at læse en hel bog. Eller gøre Britney Spears til årets dyreven - fordi hun har sagt, at hun vil bruge alle sine penge på at redde de søde hvaler, selv om hun godt nok ikke har sendt nogen penge endnu.
Forundring, fordi det er bemærkelsesværdigt, at bare dette at ville det gode er nok. For mig at se er Ronald Reagan den største amerikanske præsident i det 20. århundrede. Han havde en drøm om at afskaffe alle atomvåben i verden. Hans politiske indsats var gennem årene båret af målet om afskaffelsen af faren fra atomvåben og deres anvendelse. Reagan udsatte sig selv for stærk kritik fra sine rådgiver og fra politiske allierede, bl.a. Margaret Thatcher, for sin tilgang.
Reagan vandt den kolde krig. Han skabte forudsætningen for fredsaftaler og reduktioner i de nukleare arsenaler. Alligevel valgte man at give den sovjetiske diktator Mikhail Gorbatjov Nobels Fredspris i 1990 alene. Det skønt den massevis af gange er blevet givet til to personer eller formål.
Reagan frelste verden fra truslen fra Sovjet og kommunismen. Han genrejste troen på kapitalismen, og skabte det største økonomiske opsving i en så godt som ubrudt periode på næsten 30 år. Han åbnede verden igen.
Men Nobel-prisen - den er i stedet gået til mennesker som præsident Jimmy Carter, der i modsætning til Reagan uden sidestykke var en af de dårligste præsidenter i det 20. århundrede. Den er gået til den forhenværende vicepræsident Al Gore - manden der prædiker klima og katastrofe, men selv forbruger energi svarende til adskillige enfamilies huse - eller som USA-kenderen Søren Pind skriver "som et selvstændigt atomkraftværk".
Samlet set burde Obama ikke have fået Nobel Fredspris.
Overraskelse, fordi Nobelkomitéen kunne have valgt Zimbabwes ministerpræsident, Morgan Tsvangirai. Fagforeningslederen i Zimbabwe, der satte sig eget liv på spil for at bryde diktator Robert Mugabes enevælde.
De kunne også have valgt Sima Samar, afghansk læge og politiker, som med stort personligt mod har kæmpet for pigers rettigheder.
De kunne have valgt Hu Jia, en kinesisk borgerretsforkæmper, som sidder politisk indespærret, men som aldrig ser ud til at opgive sin kamp.
Forbløffelse, fordi Obama, som i de snart ti måneder han har siddet i Det Hvide Hus, endnu ikke har oplevet egentlige sejre. Og samtidig har nederlagene været til at føle på. Han bliver kritiseret for at være langt mere realpolitiker end idealist, f.eks. når det kommer til at kritisere Kinas brud på menneskerettighederne.
Obama får efter min mening prisen tildelt alt for tidligt. Han foreslår ting. Han siger ting. Behovet for at gennemføre noget er stort. Men det er ikke blevet gennemført endnu. Der er ingen resultater. Og skal man ikke måles på sin resultater?
Indenrigspolitisk ser det mere end svært ud med at bremse væksten i ledigheden, der er steget til hele 9,8 %, eller at gennemføre den sundhedsreform, han har stillet i udsigt. Udenrigspolitisk er der ingen fremskridt for en mellemøstlig fredsløsning, exiten fra Irak trækker ud, han vil formentlig øge antallet af tropper i Afghanistan, og det ser ud til, at USA bliver den mindst ambitiøse ved klimatopmødet i København.
I forhold til en stribe af de emner, som et stort flertal i verden afskyede ved George W. Bush, hans forgænger, så sker der ikke rigtig noget. Eksempelvis eksisterer Guantanamo-lejren, hvor nu godt 200 fortsat sidder indespærret, fortsat, og selvom lukningen er planlagt til begyndelsen af næste år, ser heller ikke det ud til at lykkedes.
Hvad er der egentligt sket med at belønne folk for de resultater, de rent faktisk har opnået? En god sammenligning har klart Richard Cohen, kommentator for Washington Post: At give Obama Nobels Fredspris er som at give en elev i 2.g i gymnasiet prisen som næste års bedste afgangselev - bare fordi han har lovet at ville gøre alt for at få de bedste karakterer. Eller at give årets litteraturpris til Sarah Palin - fordi hun har lovet snart at læse en hel bog. Eller gøre Britney Spears til årets dyreven - fordi hun har sagt, at hun vil bruge alle sine penge på at redde de søde hvaler, selv om hun godt nok ikke har sendt nogen penge endnu.
Forundring, fordi det er bemærkelsesværdigt, at bare dette at ville det gode er nok. For mig at se er Ronald Reagan den største amerikanske præsident i det 20. århundrede. Han havde en drøm om at afskaffe alle atomvåben i verden. Hans politiske indsats var gennem årene båret af målet om afskaffelsen af faren fra atomvåben og deres anvendelse. Reagan udsatte sig selv for stærk kritik fra sine rådgiver og fra politiske allierede, bl.a. Margaret Thatcher, for sin tilgang.
Reagan vandt den kolde krig. Han skabte forudsætningen for fredsaftaler og reduktioner i de nukleare arsenaler. Alligevel valgte man at give den sovjetiske diktator Mikhail Gorbatjov Nobels Fredspris i 1990 alene. Det skønt den massevis af gange er blevet givet til to personer eller formål.
Reagan frelste verden fra truslen fra Sovjet og kommunismen. Han genrejste troen på kapitalismen, og skabte det største økonomiske opsving i en så godt som ubrudt periode på næsten 30 år. Han åbnede verden igen.
Men Nobel-prisen - den er i stedet gået til mennesker som præsident Jimmy Carter, der i modsætning til Reagan uden sidestykke var en af de dårligste præsidenter i det 20. århundrede. Den er gået til den forhenværende vicepræsident Al Gore - manden der prædiker klima og katastrofe, men selv forbruger energi svarende til adskillige enfamilies huse - eller som USA-kenderen Søren Pind skriver "som et selvstændigt atomkraftværk".
Samlet set burde Obama ikke have fået Nobel Fredspris.
9. okt. 2009
Obama ydmyg over for Fredspris
Præsident Barack Obama føler sig "ydmyg" over at være tildelt Nobels Fredspris 2009. Det siger en talsmand for Det Hvide Hus.
Talsmanden siger, at han, Obama og alle i Det Hvide Hus, i lighed med mange iagttagere rundt om i verden er meget overraskede over Nobelkomiteens beslutning.
Obama fik beskeden af en af sine rådgivere, der blev ringet op af Nobelkomiteen lidt før klokken 05:00 amerikansk tid, hvor tildelingen blev offentliggjort.
Kilde: Berlingske Tidende.
Talsmanden siger, at han, Obama og alle i Det Hvide Hus, i lighed med mange iagttagere rundt om i verden er meget overraskede over Nobelkomiteens beslutning.
Obama fik beskeden af en af sine rådgivere, der blev ringet op af Nobelkomiteen lidt før klokken 05:00 amerikansk tid, hvor tildelingen blev offentliggjort.
Kilde: Berlingske Tidende.
Obama får Nobels Fredspris 2009
Præsident Barack Obama får overraskende Nobels Fredspris.
Ifølge Nobelkomitéen har præsidenten gjort en ekstraordinær indsats for at styrke internationalt diplomati og samarbejdet mellem verdens folk. "Obama får fredsprisen for sin indsats for at styrke demokrati og samarbejdet mellem nationerne. Han har som præsident skabt et nyt klima i det internationale demokrati med dialog og forhandlinger," siger komitéens formand, Thorbjørn Jagland.
Nyheden om Nobels Fredspris til Obama vil være en overraskelse for de fleste iagttagere. Han var ikke nævnt i det mest oplagte favoritfelt, og på det seneste har der været voksende kritik af, at der er småt med resultater siden indsættelsen i januar, hvor han blev båret frem på et enormt håb om forandring fra de amerikanske vælgere.
Men oven på den olympiske skuffelse i Danmark vil det utvivlsomt være et kærkomment skulderklap fra den norske nobelkomité, der tikkede ind tidligt om morgenen i Det Hvide Hus.
Kilde: Berlingske Tidende.
Ifølge Nobelkomitéen har præsidenten gjort en ekstraordinær indsats for at styrke internationalt diplomati og samarbejdet mellem verdens folk. "Obama får fredsprisen for sin indsats for at styrke demokrati og samarbejdet mellem nationerne. Han har som præsident skabt et nyt klima i det internationale demokrati med dialog og forhandlinger," siger komitéens formand, Thorbjørn Jagland.
Nyheden om Nobels Fredspris til Obama vil være en overraskelse for de fleste iagttagere. Han var ikke nævnt i det mest oplagte favoritfelt, og på det seneste har der været voksende kritik af, at der er småt med resultater siden indsættelsen i januar, hvor han blev båret frem på et enormt håb om forandring fra de amerikanske vælgere.
Men oven på den olympiske skuffelse i Danmark vil det utvivlsomt være et kærkomment skulderklap fra den norske nobelkomité, der tikkede ind tidligt om morgenen i Det Hvide Hus.
Kilde: Berlingske Tidende.
8. okt. 2009
Obama mødtes med Anders Fogh...
Åbenbart havde Det Hvide Hus ikke helt styr på, hvilken Rasmussen præsident Barack Obama skulle mødes med i København i sidste uge. Ifølge den første udgave af Obamas officielle rejseplan var det statsminister Anders Fogh Rasmussen. En (måske) menneskelig fejl, men ikke desto mindre en fejl, der ikke burde opstå...
6. okt. 2009
Corzine fører nu overraskende i New Jersey
Den siddende demokratiske guvernør i New Jersey, Jon Corzine, har noget overraskende fået vendt en synkende skude forud for guvernørvalget i staten i næste måned.
I sommers var han bagud med op mod 20 %-point, nogen gange mere, men i den seneste meningsmåling er han foran med ét procentpoint mod sin republikanske modstander Chris Christie. Corzine står til 44 %, mens Christie står til 43 %. Den uafhængige kandidat Chris Daggett står til 4 %, mens 5 % ikke har besluttet sig.
Det har været en sædvanligvis svinsk valgkamp i New Jersey, der har et hårdt politisk miljø. Corzine har ubetinget været værst, bl.a. med anklager mod Christie, som er overvægtig, om at være for fed til at være guvernør, fordi hans helbred ikke ville kunne klare det.
Kilde: Fairleigh-Dickinson/Public Mind.
I sommers var han bagud med op mod 20 %-point, nogen gange mere, men i den seneste meningsmåling er han foran med ét procentpoint mod sin republikanske modstander Chris Christie. Corzine står til 44 %, mens Christie står til 43 %. Den uafhængige kandidat Chris Daggett står til 4 %, mens 5 % ikke har besluttet sig.
Det har været en sædvanligvis svinsk valgkamp i New Jersey, der har et hårdt politisk miljø. Corzine har ubetinget været værst, bl.a. med anklager mod Christie, som er overvægtig, om at være for fed til at være guvernør, fordi hans helbred ikke ville kunne klare det.
Kilde: Fairleigh-Dickinson/Public Mind.
Rove støtter modkandidater
Han forlod den politiske verden og Det Hvide Hus for et par år tilbage, men han er stadig uhyrligt god til at blande sig i debatten - og ikke mindst rådgive og støtte politiske kandidater.Således har Karl Rove rådgivet senator Kay Bailey Hutchison om hendes valgkamp for at opnå guvernørposten i hjemstaten Texas. Her møder Hutchison den siddende republikanske guvernør Rick Perry. Rove støtter altså modkandidaten til den siddende guvernør, omend han ikke har givet penge til hendes kampagne.
Det har han derimod givet til en anden kandidat, nemlig Marco Rubio, der stiller op mod den siddende guvernør i Florida, republikanske Charlie Crist. De to skal mødes i primærvalget forud for valget til Senatet næste år. Rove har givet Rubio-kampagnen $1.000. Det er en offentlig kendt hemmelighed, at Floridas fhv. guvernør Jeb Bush ikke kan lide sin efterfølger Crist, og det er åbenlyst, at Rove er Bush-familie-loyalist. You make the connection...
Rove arbejder i øjeblikket som kommentator hos Wall Street Journal og FoxNews. "Det rejser et spørgsmål. Hvad er reglerne - hvis der er nogen - hos Wall Street Journal og FoxNews om, at deres journalister aktivt deltager i en politiske kampagne?" siger Wayne Slater, der bl.a. har dækket flere præsidentvalg for Dallas Morning News.
Kilde: Trail Blazers Blog.
Connecticut-guvernør afventer
Connecticuts republikanske guvernør, Jodi Rell, er på valg ved midtvejsvalget næste år. Hun har ikke tidligere ville udtale sig om, hvornår hun vil fortælle, om hun stiller op til genvalg eller ej. Det har hun nu - der kommer tidligst et svar efter lokalvalgene i november.
Ifølge analytikere er det svært at vide, om hun vil tage valgkampen eller ej. Hvis hun beslutter at stoppe som guvernør, er der dog nok visse republikanske kandidater, som gerne ville have haft en beslutning ved en tidligere lejlighed.
Hos demokraterne er antallet af kandidater til deres primærvalg allerede ganske betragteligt. Det tæller bl.a. statsminister Susan Bysiewicz, statssenator Gary LeBeau og Stamfords borgmester Dannel Malloy.
Kilde: Connecticut Local Politics.
Ifølge analytikere er det svært at vide, om hun vil tage valgkampen eller ej. Hvis hun beslutter at stoppe som guvernør, er der dog nok visse republikanske kandidater, som gerne ville have haft en beslutning ved en tidligere lejlighed.
Hos demokraterne er antallet af kandidater til deres primærvalg allerede ganske betragteligt. Det tæller bl.a. statsminister Susan Bysiewicz, statssenator Gary LeBeau og Stamfords borgmester Dannel Malloy.
Kilde: Connecticut Local Politics.
Dagens citat
"Jeg vil vente på, at den bliver rettet for stavefejl, før jeg køber den."
- Mike Murphy, republikansk valgstrateg, om Sarah Palins kommende bogudgivelse (læs historien på bloggen). I et interview hos Meet the Press forleden. Murphy blev især kendt, da han under republikanernes konvent i Minneapolis sidste år, da han efter sammen med to andre havde afsluttet et interview på MSNBC for en stadig tændt mikrofon begyndte at diskutere valget af Palin som vicepræsident, og han kaldte valget for "en fatal fejl".
Kilde: Wall Street Journal.
- Mike Murphy, republikansk valgstrateg, om Sarah Palins kommende bogudgivelse (læs historien på bloggen). I et interview hos Meet the Press forleden. Murphy blev især kendt, da han under republikanernes konvent i Minneapolis sidste år, da han efter sammen med to andre havde afsluttet et interview på MSNBC for en stadig tændt mikrofon begyndte at diskutere valget af Palin som vicepræsident, og han kaldte valget for "en fatal fejl".
Kilde: Wall Street Journal.
McDonnell fører i Virginia
Der er små fire uger til guvernørvalget i Virginia, og det tegner til at blive en republikansk sejr, hvis man skal tro meningsmålingerne. Den seneste viser således en klar føring til den republikanske kandidat, Bob McDonnell.McDonnell står til at få 54 % mod sin demokratiske modkandidat, statssenator Creigh Deeds', 43 %. McDonnell har i tidligere målinger foretaget af SurveyUSA - der i øvrigt var det mest præcise meningsmålingsbureau ved præsidentvalget sidste år - aldrig været under 54 % opbakning, mens Deeds aldrig har været over 43 %.
Guvernørvalget finder sted 3. november.
Kilde: News Channel 8.
5. okt. 2009
Kerry: Klima før finanskrise
Senator John Kerry (D-Massachusetts) er opsat på, at USA har en klimalov klar inden FN's klimatopmøde i København til december. Han mener, at en vigtig finansreform må vige, så Senatet kan gøre klimaloven færdig.
Det siger han i en samtale med avisen Washington Post mandag.
"Jeg mener, det er meget vigtigt at få det vedtaget, eller i det mindste meget seriøst bevæge sig mod det," siger Kerry, og fortsætter: "Det er bedst for København at vide, at USA er seriøs og tager føringen i dette alvorlige spørgsmål."
Han erkender, at Senatet først for alvor kan tage fat, når lovgiverne er færdig med at behandle den sundhedsreform, som optager hele USA lige nu. Men herefter skal alle kræfter sættes ind på klimaloven. Den er vigtigere end reformen af bankvæsnet, som skal hindre en gentagelse af det økonomiske sammenbrud i 2008.
"Jeg mener, det skal komme før en finansreform," siger Kerry.
Repræsentanternes Hus har vedtaget en klimalov, og i sidste uge fremlagde Kerry og hans demokratiske kollega Barbara Boxer (D-Californien) et lovforslag for Senatet. Præsident Barack Obama satser på, at både klimaloven og finansreformen er på plads inden jul.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
Det siger han i en samtale med avisen Washington Post mandag.
"Jeg mener, det er meget vigtigt at få det vedtaget, eller i det mindste meget seriøst bevæge sig mod det," siger Kerry, og fortsætter: "Det er bedst for København at vide, at USA er seriøs og tager føringen i dette alvorlige spørgsmål."
Han erkender, at Senatet først for alvor kan tage fat, når lovgiverne er færdig med at behandle den sundhedsreform, som optager hele USA lige nu. Men herefter skal alle kræfter sættes ind på klimaloven. Den er vigtigere end reformen af bankvæsnet, som skal hindre en gentagelse af det økonomiske sammenbrud i 2008.
"Jeg mener, det skal komme før en finansreform," siger Kerry.
Repræsentanternes Hus har vedtaget en klimalov, og i sidste uge fremlagde Kerry og hans demokratiske kollega Barbara Boxer (D-Californien) et lovforslag for Senatet. Præsident Barack Obama satser på, at både klimaloven og finansreformen er på plads inden jul.
Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende.
4. okt. 2009
Palin nr. 1 på bestsellerliste
Der bliver åbenbart aldrig helt stille omkring Sarah Palin, den republikanske vicepræsidentkandidat fra 2008 og nu forhenværende guvenør i Alaska.
Hun har netop færdiggjort sine erindringer, og bogen "Going Rogue: An American Life" er røget til tops på amazon.com's bestsellerliste - mere end halvanden måned før den udkommer!
Den har dermed skubbet en af efterårets allermest omtalte bøger, Dan Browns "The Lost Symbol" ned på en tredjeplads efter Glenn Beck og Kevin Balfes bog "Arguing with Idiots: How to stop Small Minds and Big Goverments". Dermed er de to bedst sælgende bøger i USA ifølge amazon.com skrevet af højrefløjskonservative.
Palins bog er planlagt til i første omgang at blive trykt i 1,5 millioner eksemplarer, og hun har fået et forskud for de 400 sider på $7 millioner, cirka 36 millioner kroner, for bogen.
Forlaget HarperCollins, der udgiver bogen, beskriver den som "hendes ord, hende liv, og det er her alt sammen i fuld længde og fascinerende detaljeret beskrevet". Helt hendes egne ord er dog at tage munden lidt for fuld, for Palin har brugt Lynn Vincent som ghostwriter, og det er et kontroversielt valg.
Vincent har tidligere været ghostwriter for den pensionerede amerikanske general William Boykin, som beskrev som mission i militæret som at bekæmpe satan for at bevare USA som et kristent land.
På amazon.com afslører nogle af kommentarerne til Palins kommende bestseller, hvordan hun skiller vandene. Nogle er for: "Palin til København! Så havde vi fået 2016 legene." En anden: "Hvis venstrefløjen hader denne kvinde så meget, får hun min stemme." Andre er mindre begejstrede: "Marilyn Mansons IQ er højere end hendes." "Hun har været en dårlig mor, en dårlig guvenør, en dårlig hustru, en dårlig bedstemor og en dårlig vicepræsidentkandidat. Hvad kan man dog lære af denne bog? Hvordan man opfører sig ordentligt."
På amazons hjemmeside oplyses det også, at folk, der har forudbestilt bogen, har købt bøger med titler som "Culture of Corruption: Obama and His Team of Tax Cheats, Crooks, and Cronies," skrevet af den konservative Michelle Malkin og håndbogen "How to Survive the End of the World as We Know It: Tactics, Techniques, and Technologies for Uncertain Times", skrevet af James Westley Rawles.
"Going Rogue: An American Life" kan allerede nu forudbestilles. Den udkommer 17. november.
Kilde: Berlingske Tidende.
Hun har netop færdiggjort sine erindringer, og bogen "Going Rogue: An American Life" er røget til tops på amazon.com's bestsellerliste - mere end halvanden måned før den udkommer!
Den har dermed skubbet en af efterårets allermest omtalte bøger, Dan Browns "The Lost Symbol" ned på en tredjeplads efter Glenn Beck og Kevin Balfes bog "Arguing with Idiots: How to stop Small Minds and Big Goverments". Dermed er de to bedst sælgende bøger i USA ifølge amazon.com skrevet af højrefløjskonservative.
Palins bog er planlagt til i første omgang at blive trykt i 1,5 millioner eksemplarer, og hun har fået et forskud for de 400 sider på $7 millioner, cirka 36 millioner kroner, for bogen.
Forlaget HarperCollins, der udgiver bogen, beskriver den som "hendes ord, hende liv, og det er her alt sammen i fuld længde og fascinerende detaljeret beskrevet". Helt hendes egne ord er dog at tage munden lidt for fuld, for Palin har brugt Lynn Vincent som ghostwriter, og det er et kontroversielt valg.
Vincent har tidligere været ghostwriter for den pensionerede amerikanske general William Boykin, som beskrev som mission i militæret som at bekæmpe satan for at bevare USA som et kristent land.
På amazon.com afslører nogle af kommentarerne til Palins kommende bestseller, hvordan hun skiller vandene. Nogle er for: "Palin til København! Så havde vi fået 2016 legene." En anden: "Hvis venstrefløjen hader denne kvinde så meget, får hun min stemme." Andre er mindre begejstrede: "Marilyn Mansons IQ er højere end hendes." "Hun har været en dårlig mor, en dårlig guvenør, en dårlig hustru, en dårlig bedstemor og en dårlig vicepræsidentkandidat. Hvad kan man dog lære af denne bog? Hvordan man opfører sig ordentligt."
På amazons hjemmeside oplyses det også, at folk, der har forudbestilt bogen, har købt bøger med titler som "Culture of Corruption: Obama and His Team of Tax Cheats, Crooks, and Cronies," skrevet af den konservative Michelle Malkin og håndbogen "How to Survive the End of the World as We Know It: Tactics, Techniques, and Technologies for Uncertain Times", skrevet af James Westley Rawles.
"Going Rogue: An American Life" kan allerede nu forudbestilles. Den udkommer 17. november.
Kilde: Berlingske Tidende.
3. okt. 2009
Obama får smæk af aviser
Barack Obamas lynvisit til København havde ingen effekt på valget af værtsby for sommer-OL i 2016. Faktisk røg Chicago allerede ud af kampen om værtskabet efter den første afstemningsrunde, og derfor bliver præsidenten for USA i de amerikanske medier kritiseret for den forfejlede tur.
"Præsident Obama har ikke kun forpasset at hente guldet hjem, han forpassede også sølv og bronze," skriver New York Times.
Også Wall Street Journal går hårdt til Obama, som kun var i København i en håndfuld timer, inden han fløj tilbage til USA. "Hvis hr. Obama og Det Hvide Hus lavede en fejl, så var det at tro så inderligt på, at Obamas personlige popularitet ville blæse alt andet væk. Det olympiske nederlag viser i denne sammenhæng, at når det kommer til verdensbegivenheder, så virker charme eller popularitet ikke nødvendigvis," skriver avisen.
Wall Street Journal hæfter sig dog ved, at det er bedre for Obama at lære den lektie i forbindelse med en sportsbegivenhed, end hvis det handlede om atomvåben.
Kilde: Ritzau via JP.
"Præsident Obama har ikke kun forpasset at hente guldet hjem, han forpassede også sølv og bronze," skriver New York Times.
Også Wall Street Journal går hårdt til Obama, som kun var i København i en håndfuld timer, inden han fløj tilbage til USA. "Hvis hr. Obama og Det Hvide Hus lavede en fejl, så var det at tro så inderligt på, at Obamas personlige popularitet ville blæse alt andet væk. Det olympiske nederlag viser i denne sammenhæng, at når det kommer til verdensbegivenheder, så virker charme eller popularitet ikke nødvendigvis," skriver avisen.
Wall Street Journal hæfter sig dog ved, at det er bedre for Obama at lære den lektie i forbindelse med en sportsbegivenhed, end hvis det handlede om atomvåben.
Kilde: Ritzau via JP.
1. okt. 2009
Klimalov til debat i Senatet
Præsident Barack Obamas kamp om at få gennemført en klimalov fik onsdag opbakning fra to demokratiske senatorer, da de fremlagde et lovforslag, der skal nedbringe udledningen af drivhusgasser yderligere inden for de kommende årtier.
Ifølge forslaget skal USA i højere grad erstatte olie og kul med solenergi, vindkraft og andre former for vedvarende energi. Der skal endvidere investeres i at finde renere metoder til at brænde kul og olie, lyder det i forslaget, der er udarbejdet af senatorerne John Kerry (D-Massachusetts) og Barbara Boxer (D-Californien).
Ændringerne skal føre til, at udledningen af de skadelige drivhusgasser nedbringes med 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Det er mere end de 17 procents reduktion, der blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i juni, men stadig langt fra de standarder, EU sigter efter.
Det er uvist om Senatet vil få tid til at drøfte og efterfølgende stemme om lovforslaget inden klimatopmødet i København i december.
Forude venter lange diskussioner, også fra demokratiske politikere. Senator Jay Rockefeller (D-West Virginia), der er valgt i den kulproducerende stat West Virginia, betegner forslaget som et "skuffende skridt i den forkerte retning", med mål der er "urealistiske og skadelige". Omvendt kritiserer nogle miljøorganisationer forslaget for ikke at være vidtrækkende nok. En reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 procent inden 2020 er "overhovedet ikke i nærheden af, hvad et rimeligt amerikansk bidrag til en reduktion i den globale udledning bør være for at undgå en klimakatastrofe," siger formanden for Friends of the Earth, Erich Pica.
Kilde: Reuters via Berlingske Tidende.
Ifølge forslaget skal USA i højere grad erstatte olie og kul med solenergi, vindkraft og andre former for vedvarende energi. Der skal endvidere investeres i at finde renere metoder til at brænde kul og olie, lyder det i forslaget, der er udarbejdet af senatorerne John Kerry (D-Massachusetts) og Barbara Boxer (D-Californien).
Ændringerne skal føre til, at udledningen af de skadelige drivhusgasser nedbringes med 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Det er mere end de 17 procents reduktion, der blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i juni, men stadig langt fra de standarder, EU sigter efter.
Det er uvist om Senatet vil få tid til at drøfte og efterfølgende stemme om lovforslaget inden klimatopmødet i København i december.
Forude venter lange diskussioner, også fra demokratiske politikere. Senator Jay Rockefeller (D-West Virginia), der er valgt i den kulproducerende stat West Virginia, betegner forslaget som et "skuffende skridt i den forkerte retning", med mål der er "urealistiske og skadelige". Omvendt kritiserer nogle miljøorganisationer forslaget for ikke at være vidtrækkende nok. En reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 procent inden 2020 er "overhovedet ikke i nærheden af, hvad et rimeligt amerikansk bidrag til en reduktion i den globale udledning bør være for at undgå en klimakatastrofe," siger formanden for Friends of the Earth, Erich Pica.
Kilde: Reuters via Berlingske Tidende.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
