Ud med Obama, ned med skatten og skær ned på det offentlige. Sådan kan budskabet fra de syv republikanske præsidentkandidater, der i går debatterede i New Hampshire - en debat, som endte med at handle om, hvordan de har tænkt sig at slå præsident Barack Obama i november næste år.
Ifølge den seneste meningsmåling står Obama til at kunne slå selv den stærkeste republikanske kandidat, Mitt Romney, hvis der blev afholdt valg lige nu. Men Romney er ikke langt efter, og han har i en enkelt måling været foran Obama.
Repræsentant Michele Bachmann (R-Minnesota) brugte debatten til officielt at meddele sit kandidatur. Ud over at være den eneste kvinde blandt de syv kandidater ved CNN’s debat, skilte hun sig ud med nogle slagkraftige retoriske uppercuts mod Obama. "Vi vinder. Tag ikke fejl. Præsident Obama er en engangspræsident," sagde hun blandt andet med hentydning til, at han efter hendes opfattelse kun kommer til at sidde denne periode ud. Mange af hendes skarpe citater affødte store bifald fra salen.
Emnerne, der især kredsede om økonomien, begrænsning af USA's gigantunderskud på de offentlige finanser og udenrigspolitikken, udstillede ikke kun kandidaternes afstandtagen til Obama-administrationens politik.
For selvom de syv kandidater generelt var rimeligt afdæmpede i kritikken af hinanden, forsøgte den tidligere senator fra Pennsylvania og meget konservative kandidat, Rick Santorum, at udstille favoritten Romneys holdning til abort. "Vælgere, der ser på kandidaterne, bør overveje ægtheden af deres holdninger, og hvordan de har stemt for at se, hvad de er villige til at kæmpe for," sagde Santorum. Romney støttede som guvernør en mindre restriktiv abortlovgivning i hans hjemstat Massachusetts. Romney har efterfølgende strammet sin holdning til abort i en mere restriktiv retning - helt i tråd med resten af det republikanske kandidatfelt.
Santorum, der må betragtes som en af de mest konservative af de syv, når det kommer til værdimoralske emner, var også den eneste, der åbent støttede en tilbagetrækning af den lov, der tidligere i år forbød militæret at fyre ansatte, som sprang ud som homoseksuelle. Loven, der forbød diskriminationen i militæret, havde ellers stor opbakning blandt den amerikanske befolkning.
En af de mere farverige kandidater, forretningsmanden Herman Cain, gentog sin skepsis over for at have muslimer i sin administration - medmindre han kunne "være helt sikker på, at de ikke forsøgte at slå ham ihjel".
Der var desuden bred enighed blandt de syv kandidater om at tilbageføre Obamas sundhedsreform, der blandt konservative får smæk for at være socialistisk, alt for dyr og ødelæggende for den skrøbelige amerikanske økonomiske vækst.
Se uddrag fra debatten:
Kilde: Berlingske Tidende.
0 kommentarer:
Send en kommentar